Vargaarde i Hejls 1500 – 1900.

Vargaarde i Hejls 1500 – 1900
af Gunnar M. Krag.

Det gamle Vargaarde voldsted ligger stadig sydvest for gården bygninger. Der er nu et lille vandhul og nogle træer. Her lå indtil 1791 bygningerne til den gamle herregård, mens ladegården lå nord for voldstedet, der hvor den nuværende gårds bygninger ligger.

I middelalderens slutning tilhørte Vargaarde slægten Breide, en fra Holsten indvandret adelsslægt. Der kendes 3 generationer af Breider på gården, som i 1580´erne opkøbtes af kong Frederik den II, som jo opkøbte alle adelsgodser mellem Kolding Fjord og Haderslev Fjord.

Hans Breide ejede gården i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Han var gift med Thale Emmiksen. Sønnen Joachim Breide havde et meget tæt forhold til Christian den III, og tre af hans døtre tjente hos dronningen på Koldinghus. Her holdt dronning Dorothea 1554 Margrethe Breides bryllup med Poul Huitfeldt, som senere blev lensmand på Island og i Norge.

Joachim Breide og hans hustru Emmerentze Emmiksen fra Tyrstrupgaard havde 12 børn. Joachim Breide og hans hustru døde henholdsvis 1574 og 1567. Deres ligsten, på hvilken der var billeder af dem begge, lå indtil 1847 under et murstensgulv i Hejls kirke. Ved en restaurering dette år, blev den fremdraget og slået i 2 stykker. I nogle år lå stykkerne foran kirkedøren, men blev siden flyttet ned til kirkediget. Her ligger nu resterne af dem, næsten ganske bortsmuldrede.

Ægteparrets 12 børn solgte som nævnt gården til Frederik den II, og de 3 søskende Hans , Christoffer og Barbara Breide forlod gården til 1. maj 1588.

Derefter blev gården en kongelig forpagtergård. I areal ikke meget større end en større proprietærgård i moderne tid, men indtil det blev bortsolgt hørte der en del bøndergods til fordelt i Tyrstrup Herred og andre steder i Sønderjylland. Dette bøndergods var sikkert en del af arven efter Thale Emmiksen, der nedstammede fra slægten Lembek på Tørning slot.

Selv gården bygninger led meget overlast i 1627, hvor gården blev plyndret og senere igen under svenskekrigene 1643-44 og 1657-60. I 1664 bliver der således bygget et nyt hus til det kongelige sengeleje af forpagteren, ridefoged Balduin Høyul. Den følgende forpagter Christian Syndermann, skænkede 2 lysestager til Hejls kirke og byggede slusen ved Hejlsminde. I 1684 bestod Varggaardes bygninger af 12 fag stuehus og 2 fag bagerhus tækket med tegl. Mod vest et andet beboelseshus på 4 fag. Ridefogedens skrivestue. Endvidere et arbejdshus for karlene på 6 fag. Mod øst 16 fag lade og 2 fag porthus. Endelig mod nord "udenfor vandet" dvs på den anden side voldgraven lå 2 lader på hver 18 fag. Der hvor den nuværende gård ligger. Det nævnes, at de gamle voldgrave er ganske opfyldt af mudder.

Hoveriet til gården blev afskaffet i begyndelsen af 1600-tallet Det eneste hoveri der var tilbage var bjegrningen af høet på "Hovmaj" en mark der lå mod øst ned til skoven.

Til gården hørte oprindelig en mølle "Vargaarde Vandmølle". Den lå oprindelig nedenfor Hejls Kirke ved bækken, men blev i 1600-tallet flyttet ud til Kær Mølle å og blev siden kaldt Kær Mølle.

De senere forpagtere satte sig også deres spor i sognet. Jesper Bertelsen, der var forpagter i begyndelsen af 1700-tallet blev stamfader til slægten Schultz, Klostergården. En slægt der nu er vidt udbredt i Tyrstrup Herred. Peter Nissen som var forpagter i midten af 1700-tallet blev stamfader til slægterne Krag i Hejls og Vejstrup.

I 1791 solgte Kronen Vargaarde på auktion. Den blev købt af en gårdmand Eskild Hansen Dam fra Vestergård i Hejls. Hans solgte den året efter til sin svoger Erik Simonsen Dam fra Damgård i Hejls. Hans sønnedatter Voldborg Dam blev gift med Niels Lassen fra Søndergaard i Hejls, og denne slægt ejede gården til 1939. Siden har den været ejet af familien Simonsen fra Skanderup i nu 2 generationer.

Det nuværende gårdsanlæg er bygget 1845 og er et af de mest velbevarede gårdsanlæg på egnen fra den tid.