På grund af de nye coronarestriktioner er fællesmødet i mødelokalet i Hejls gl. Skole med pastoratsrådet den 12. november, hvor vi skulle have hørt Vicky Popp Fredslund, blevet aflyst. Det samme gælder arkivernes dag den 14. november, hvor vi i arkivets entre ville have vist vores udstilling om ”Hejls som grænsesogn fra 1864-1920.” – Vi håber på bedre tider, hvor vi kan ses igen.
Grænseruten 1864-1920 er et projekt, der giver turisten eller den historisk interesserede en mulighed for at udforske det spændende landskab på begge sider af hele den gamle grænse med grænseovergange, gendarmhuse, domænegårde, grænsehøj- og –efterskoler, folkelige mødesteder, museer og genforeningssten.
Projektet består af en bilrute fra øst mod vest eller vest mod øst med en folder, der i tekst og billeder beskriver de mange levn og spor fra den gamle grænse i form af bygninger og monumenter.
Desuden består den af 7 cirkulære cykelruter, som i afgrænsede områder langs grænsen giver turisten mulighed for en dagcykeltur i en bestemt egn nord og syd for grænsen.
Turene findes beskrevet i tekst og billeder i foldere, som kan printes ud fra siden her:
www.hergikgraensen.dk
Folderne kan fra den 17. maj 2020 erhverves på biblioteker og campingpladser og turistbuerauer i nærområdet.