Kjær Mølle

Kjær Mølle
ved Inge Mortensen
og Ruth Boesgaard.

Vandmøllen ved Kjær Mølle er beliggende i Hejls sogn ved åen, som indtil 1920 dannede grænse mellem kongeriget Danmark og Slesvig. Vandmøllen tilhørte oprindelig hovedgården Vargaarde og den lå ved Hejls bæk, kaldet Suderåen på mølledamsjordene, som er engene nedenfor Hejls kirke mod sydøst. Der har været en opdæmmet møllledam i engen, og man mener, at møllen har ligget der, hvor bækken nu løber ud i mosen.

Det var almindeligt at herregårde og store gårde havde deres egne vandmøller. Alt efter vandrige-lighed og behov kunne det være store møller med dam og store vertikale møllehjul eller for mindre private gårdmøller blot en skvatmølle med et horisontalt hjul, som let kunne anbringes i den forhån-denværende bæk. Hovedgården Vargaarde tilhørte indtil 1588 den holstenske adelsslægt Breide, hvorefter den overgik til Fr.2den og Kronen og blev en arvefæstemølle. Mølleren måtte betale en fastsat årlig afgift til kongen.
I midten af 1600-tallet blev møllen flyttet ud i kæret, måske på grund af vandmangel i Suderåen, og Vargaarde Mølle kom efterhånden til at hedde Kjær Mølle ved Kjær Mølleåen, som kommer inde fra bakkerne i Fiskebækskær.
Den fungerede nu i over 300 år som kornmølle ved hjælp af vandkraft, senere vindkraft og endnu senere med dampmaskine, turbine og elektromotor. I 1956 blev mølleriet nedlagt, den store mølle-dam blev drænet og omdannet til engjord, og møllehjul og bygninger forsvandt, og herefter var alle tegn på den før så store virksomhed borte.
Nogle af de første oplysninger om møllen har vi fra Haderslev Koncept Jordebog fra 1711: " Vandmøllen til Vargaarde". "Samme mølle har et hjul med overfaldende vand og tilhører Kgl. Ma-jestæt. Møllehuset er på fire fag med møllehuset og maleværk og har to møllestene ( skånske). Der er tre fag sals og seks fag ladehus, alt sammen under et tag opbygt. De øvrige bygninger, altså be-boelseshus, bagerhus, lade eller stald tilhører mølleren. Ved huset er der både frugt, kål og humle-have. Til møllen ligger to små kobler, hvor årlig kan sås fire tønder byg, og ved mølledammen kan der avles fire til seks læs hø." De til møllen tvangsforbundne møllegæster, der ikke, under strafan-svar, måtte lade deres korn formale andetsteds opføres således:
I Sjølund gård nr. 5
I Grønninghoved gård nr. 1 og 14,
I Vejstruprød gård nr. 13.
Hele Hejls sogn med præstegården.
I Aller sogn gård nr. 4 i Skovhus.

"Møllegæsterne skal ( præstegården dog undtaget) ved reparationer gøre håndspanddage og levere tag til tækning af møllehuset. - Møllen har tidligere foruden fæsteafgift stået i jordebogen til 10 ørt-ler mel, men forpagtes nu til den akkorderede afgift."

Den ældste arvefæstekontrakt er fra 15. sept. 1746 og er selvfølgelig affattet på tysk: " under 3. juni d.a. har hans Kgl. Majestæt allernådigst resolveret og bevilget, at den i herværende amt beliggende vandmølle overlades til Claus Hansen Bahr og hans arvinger indenfor ægteskab efter arvekontrak-tens bestemmelser, hvori anføres at møllegæsterne skal køre jord til dæmningen og tømmer til møl-leslusen. De skal også oprense mølledammen og mølleåen efter de kongelige betjentes tilsigelse. Mølleren skal ved regn og oversvømmelse tilse frislusen og dæmningen at al fare afværges. For brug af møllen med tilliggende skal der årligt i arvefæste ydes 52 Rdl. curant, ved regeringsskifte i landet desuden en "Rosenoble", og der skal på ny søges kongelig konfirmation."

Claus Hansen Bahr afstod i 1819 møllen til Jens Christensen Krog, som drev møllen til 1837, hvor-efter den blev overtaget af Christian Schmidt. I 1845 får Johan Hansen af Flensborg bekræftelse på arveforpagtningskontrakten. Købsprisen var da 10.000 Rdl. curant. I 1852 kom der en ny møllenæ-ringslov, hvor bl.a. mølletvangen ophævedes, således at møllerne ikke længere var tvunget til at lade deres korn male ved en bestemt mølle.
I 1857 solgte Johan Hansen møllen til sin svigersøn, den 23 møllebygger Hans Dall fra Seggelund. Med tilligender og en besætning på 24 køer, 4 heste og inventar var prisen 32.000 Rdl.

Herefter begynder Kjær Mølles storhedstid, en revolutionerende periode for den gamle brøstfældige mølle.
I 1859 får Hans Dall efter ansøgning bevilling til " sålænge han besidder og bebor Vargaarde Mølle, at drive handel sammesteds med høkervarer, såsom kaffe, te sukker og stentøj." For denne rettig-hed, der ikke må udlånes, erlægger han til Haderslev Amtsstue en årlig kendelse af 12 Rdl. Samme år får han bevilling til brændevins brænderi.
Allerede i 1860 byggedes den store rummelige hovedbygning, der med kældre under hele bygnin-gen, høje mure med store vinduer, stor frontspids og manzardtag den dag i dag virker smuk og im-ponerende. Prisen var 3493 Rbdl.

I 1861 blev der givet møller Dall koncession til at anlægge en kornvindmølle, som blev opbygget på bakken syd for åen. Denne mølle kom efter 1864 til at ligge på den tyske side af grænsen, hvilket kom til at volde en del bryderier. Den fungerede indtil 1892, hvor den blev nedbrudt og en del af materialerne blev anvendt til at bygge den såkaldte "Lille Vandmølle" på den tyske side. Mølleren havde både landbrugsjord og mange kunder fra før 1864 på den nu tyske side som han nødigt ville lade i stikken, de var jo afskåret fra at køre over åen til møllen. Denne mølle var moderne efter den tid og gjorde god tjenester for møllegæsterne syd på.

Næsten alle de år Hans Dall var ejer af møllen var der en forsat byggevirksomhed. Under de store og stadige udvidelser og forbedringer af mølleriet. kom hans indsigt og faglige uddannelse som møllebygger ham til stor nytte. Han gjorde den opdagelse, at den begrænsede vandkraft langt fra var tilstrækkelig, og han anlagde derfor omkr. 1870 som hjælpekraft en kraftig høj- og lavtryks dampmaskine, der mange år senere blev afløst af en oliedrevet dieselmotor.

I de følgende år blev der bygget en ny mølle på den gamle plads med to store overfaldshjul, som af-gav trækkraft til fem forskellige kværne med tilhørende sigter og meget mere. I de nye teglhængte bygninger var der brændevinsbrænderi og senere i en særskilt bygning et betydeligt maltgøreri. Nye tidssvarende lade og staldbygninger blev opført passende til det ret store areal af ager og eng, der tid efter anden blev tilsluttet møllen.
Hans Dall har haft et godt samarbejde med en anden initiativrig person, nemlig Jeppe Lauridsen fra cikorietørreriet i Hejlsminde. Disse to fik på privat basis i 1888 oprettet en telefonforbindelse med hinanden, en af de første i Hejls. Den fik lidt senere forbindelse til Kolding telefonselskab.

Produktionen af rug og hvedemel blev efterhånden betydelig, og rug og hvede blev aftaget fra et stort opland. Korn blev sejlet til Hejlsminde, hvor møllen havde bygget et pakhus. Møller Dall fik den tanke at sejle det importerede korn videre over Mindet op til Kjær Mølle. Det sidste stykke ad åen var et problem, da den var både lavvandet og snoet. Man måtte derfor uddybe og rette ud. Han kom overens med de respektive bønder i området, men da reguleringen også angik grænsen og den tyske stat, måtte der forhandles med denne. Da han af erfaring vidste, at dette kunne tage lang tid, besluttede han at udføre arbejdet og bagefter ansøge om tilladelse. Den tyske landråd i Haderslev var positivt stemt og skulle nok bringe sagen videre, men da han hørte at planen allerede var gen-nemført, blev han rasende, og der blev stor ballade. "Har de på egen hånd rettet på landenes græn-ser?", udbrød han. Efter en del forhandlinger gik sagen dog i orden, og den 12. februar 1900 afslut-tedes traktaten mellem Danmark og Tyskland om reguleringen af åløbet. Hans Dall havde i Odense indkøbt den lille dampbåd "Kvik" , der i mange år havde sejlet på Odense Å. Med denne båd blev mange tusinde tønder korn sejlet over Mindet til åudløbet, hvorefter det måtte "prammes", stages op til møllen.
Efter grænsedragningen i 1864 blev der oprettet fast grænsestation i Kjær Mølle for to grænsegen-darmer, som det blev pålagt mølleren at yde kost og logi. Det var deres pligt at visitere al færdsel, der passerede grænsen sydfra over møllebroen. I adskillige henseender voldte grænsen mange ulemper for møllen. I 1892 var der f.eks. koleraepidemi i Hamborg, hvilket medførte at Danmark lukkede sydgrænsen ved hjælp af indført infanteri fra Odense. Mølleren som havde ret meget ager-jord på den tyske side, kunne således ikke få sin store hvedemark tærsket. Men ved forhandlinger over broen med gode venner fra Skovhuse aftaltes det at tærske på marken med damptærskeværk. Planen gennemførtes så fuldkommen, at selv de ved tærskningen beskæftigede folk fik deres fulde forplejning fra møllen, idet man anbragte et bord midt på broen og lod den nordlige ende rage ind i Danmark. Så kunne maden skubbes ind i Königreich Preussen til de ved bordet siddende arbejds-folk, til stor morskab for alle.

En anden gang under spærringen var mølleren en tidlig sommermorgen skridtet over broen uden at tænke på konsekvenserne. Det var møllerens agt at spadsere op og se til sine køer, som stod på mar-ken på den tyske side. Ved sin tilbagekomst til broen blev han imidlertid standset af den danske sol-dat, der absolut formente ham adgang til hans nærliggende hjem. På sin sædvanlige rolige måde søgte mølleren at forklare, at det jo kun havde drejet sig om et lille vend op til de køer, man så der. Alt var forgæves. Skildvagten holdt på sin pligt, at forbyde og forhindre al passage, så der var intet at gøre. Mølleren måtte leje en vogn og lade sig køre til Frederikshøj. Men også her måtte man be-klage, at man ikke kunne hjælpe ham. Man sendte så et forklarende telegram til ministeriet i Kø-benhavn og efter behørig ventetid erholdtes så endelig den begærede tilladelse Hans Dalls hjem-færd.

I 1897 ansøger beboerne i Hejls sogn om, at der måtte blive oprettet et toldsted i Kjær Mølle. Alle toldpligtige varer skulle over grænsen ved Vejstrup eller Taps toldsted, hvilket forlængede vejen i nogle tilfælde op til det dobbelte. Desuden var vejen over Vejstrup meget stejl og i en meget dårlig forfatning, og i virkeligheden gik næsten al toldfri trafik herfra over Kjær Mølle.

Om dagliglivet på Kjær Mølle på Hans Dalls tid skriver hans svigersøn Nis Krag fra Bøgeskov:" Gennem mange år dreves der i Kjær Mølle under Hans Dalls ledelse en betydelig og mangesidig forretning. Kom man således en søgnedag hen imod Jul, var den rummelige gårdsplads fyldt af vogne. 7-8 bøndervogne kunne der være der med korn til grutning og rug til formaling. Folk bagte for det meste deres brød derhjemme. Der kunne være store og mindre poser med byttekorn, såsom hvede til flormel, rug til sigtemel, byg til mel, gryn og lignende. Hyppigt kom så en række vogne belæssede med hvede fra omegnens større gårde, endog fra så fjernt som Vonsild og Fovslet. Fra disse vogne hejsedes hveden op på lageret, hvor prøver udtoges for så senere at bringes til kontoret, hvor Hans Dall selv i regelen udtog kvalitetsvejningen med den hollandske vægt. Inde i møllen snurrede kværnene, betjent af 3 - 4 travle, hvide møllersvende, foruden dem der passede den Lille Vandmølle på den anden side af brogrænsen. Alle sorterede under mestersvenden Peter Nørgaard, som i 40 år var Hans Dalls trofaste højre hånd. Desuden var der folk på loftet, der kastede korn, manden i brænderiet, en i malteriet samt smeden der passede dampmaskinen og fyret. I butikken var kommisen og en lærling optaget af at besørge ordrer fra de mange vogne på kolonialvarer og red-skaber af alle slags. Det blev ofte efter at lysene strålede, før den sidste vogn forlod møllen.
Lidt hen på aftenen vendte møllekusken tilbage fra sin daglige og langsomme tur til Kolding for se-nere at aflægge rapport på kontoret. Den følgende dagligdags morgen blev vognen aflæsset og læs-set på ny med møllervarer og forspændt med fire kraftige og velnærede heste, og der startedes på en ny tur ad de slette, opblødte og sine steder næsten bundløse veje. Når så efter langsom og besværlig kørsel man nåede Sjølund blev hestene koblet fra, og de to være stangheste fortsatte til Kolding med et læs der kunne veje op til 4000 kg.

I 1907 fejredes en smuk fest i Kjær Mølle. Da var det 50 år siden at Hans Dall drog ned på den gamle Vargaarde Mølle. Samtidig kunne førnævnte medarbejder mestersvenden Peter Nørgaard fej-re sit 40 års jubilæum i trofast arbejde hos sin principal"

To år senere overdrog Hans Dall og hustruen, Christine, møllen til sønnen og svigerdatteren, Poul og Hanne Dall, hvorefter de gamle flyttede over til det nyopførte "Skovly", Det sidste af den gamle møllers mange byggeforetagender, og som på en enkelt undtagelse nær danner en række huse fra Møllen og til korsvejen mod Vejstrup og Hejls. De fleste af disse boliger var beboet af folk, der på en eller anden måde var knyttet til møllen. eller toldstationen, hvor tolder Jørgensen og konen og de 13 børn boede i mange år.

"Mange børn voksede op ved Kjær Mølle. De havde lang skolevej, så Hans Dall oprettede selv en skole for sine arbejderes og egne børn, og han holdt i mange år en dygtig og kvalificeret lærer til skolen"

Hans Dall deltog aldrig i det offentlige eller kommunale liv i sognet. Ved Vejstrup- Hejls Andels-mejeris oprettelse i 1888, var han en kort tid medlem af den første bestyrelse.

"I det idylliske "Skovly" levede det gamle møllerpar deres sidste år, og den 19. juli 1911 hensov Hans Dall blidt og stille 77 år gammel. Kun få mennesker fra denne egn har ved sin virksomhed sat sig så dybe spor, præget som de var af hans ubestikkelige retsind."

Hans Dalls søn, Poul Dall født 1872 fik møllen overdraget i 1911. Hans søn, Hans Dall, den sidste møller på Kjær Mølle skriver i sine erindringer om sin barndom og livet på møllen i Poul Dalls tid.
"Poul Dall havde fået grundig uddannelse til møller derhjemme. Han havde desuden haft stillinger i Sønderborg og i Tyskland. Han havde realeksamen fra Samsø Realskole, og det var blevet til et op-hold på Askov Højskole. Han blev gift i 1898 med Hanne Refslund Poulsen, som var fra Gerstrup i Sønderjylland, og de nygifte flyttede ind i Bakkehuset på Bakkevej. Senere flyttede de til villaen "Skovly" ved Møllen.
Det var en stor og vanskelig opgave det unge par gik ind til. Foruden møllen var der en blandet landhandel samt landbruget på 65 tdr. land med jord som var meget uensartet. Møllen var i god gænge, men ikke særlig tidssvarende og meget måtte fornyes og repareres. Ejendommen var i 1864 blevet delt i to, da grænsen blev trukket igennem og bedstefar og far indordnede sig og betalte skat til følgende myndigheder: Et kejserdømme, et kongerige, to amter, tre sogne og to politikredse.
Der krævedes en god del optimisme og alsidighed, men det var egenskaber, Poul Dall besad.
Personalet på møllen var omfattende og bestod af:
Ingvar Andreasen, bogholder og bestyrer af kolonialafdelingen.
Hans Graff, møllerkusk.
Jens Jensen, møllekusk.
Hans Hansen, møllersvend.
Anders Hansen, møllersvend.
Bramsen, fyrbøder og maskinpasser.
Jørgen Berg, daglejer.
Desuden var der en række møllersvende, en avlskarl ved landbruget, en fodermester, en kommis og tre piger i huset. For hele besætningen gjaldt, at de fik kosten på møllen, så det var en stor hushold-ning, som Hanne Dall stod for. I 1904 fik gården eget elektricitetsværk på 110 volt, og fra 1937 le-verede det også strøm til villaen.

Arbejdet på møllen begyndte kl. seks om morgenen. Kl. 5.45 ringede kokkepigen med en skibskok-ke, der var anbragt på bagtrappen, det var tegn til at morgenmaden var klar. Inden da havde Bram-sen, fyrbøderen, sørget for at der var damp på kedlen. Kl. 6 begyndte dagen. Valsemølleren, som passede hvedemølleriet gav signal med klokken til Bramsen, og så gik det hele langsomt i gang. Skørtmølleren satte sin kværn i gang, den gik for vandhjul.
Møllevognen, der var kommet fra Kolding aftenen før blev læsset af. Der var bl.a. varer til butikken: margarinebøtter, tønder med eddike og sprit, sække med sukker, kasser med svedsker og rosiner og sække med rå kaffebønner, der blev brændt af bogholderen, da dette var et betroet job. Møl-levognen blev igen læsset og kørte den lange vej til Kolding med møllevarer.

I 1912 blev Kolding Sydbane åbnet. Det medførte en stor omvæltning på egnen. Alle varer blev fra nu af fragtet pr. bane. Kjær Mølle fik et "trinbræt" , hvor man kunne standse toget efter behov ved at dreje på en stopskive. Der var sidespor til læsning og losning af vogne fra Møllen, og for person-trafikken til og fra Kolding var det en stor lettelse. Turen med dagvognen havde ikke altid været li-ge behagelig.

Jul på Kjær Mølle på Poul Dalls tid.
"Der var store forberedelser til Julen, slagtning, bagning og meget mere. Der skulle meget til at for-syne en husholdning på en snes personer. Efter gammel skik gik "småfolk" inden jul rundt på går-dene og bad om "lidt til Jul". Hvad der kom i kurvene husker jeg ikke mere, men de blev i hvert fald fyldt godt op.
Juleaften kom alle de ansatte - uden familien - til aftensmad, flæskesteg. Dog først risengrød med mandel i, og der var en lille gave til finderen. Når vi gik fra bordet var der en dyb tallerken til dem, der havde familien siddende derhjemme. Sagerne blev bundet ind i et tørklæde, og så sagde man " god nat og glædelig fest" og gik hjem til familien."
Hans Dall der var født i 1902 oplevede krigen 1914 - 18 som stor dreng og ung mand. Han fortæl-ler, at også under første verdenskrig kendte man til undergrundsbevægelser. Han var mange gange med til at holde kontakt ved lige mellem tyske desertører, der var flygtet til Danmark og deres pårø-rende på den anden side af grænsen. Der kom også på den tid en del russiske krigsfanger over græn-sen.
I 1914 ved udbruddet af 1. verdenskrig blev grænsen totalt spærret. Kundekredsen syd for grænsen var gået tabt og den Lille Vandmølle på den anden side af broen blev overladt til sin egen skæbne. Poul Dall fik tilladelse til én gang om ugen at besøge kunder på den anden side under ledsagelse af en soldat med skarpladt gevær. Det var nu ikke forretninger, det gjaldt, men besøg hos private ven-ner. Krigen medførte forskellige hændelser ved grænsen, smugleriet blomstrede i nattens mulm og mørke borte fra alfarvej. Om dagen var der fredeligt og de danske og tyske vagter kunne snakke hyggeligt sammen over bommen, og lidt mad og kaffe kunne være et godt middel til at mindske vagternes opmærksomhed, mens en sønderjyde smuttede over grænsen.
Mange af de tyske vagtposter var sympatiske mennesker, der led under at være borte fra deres fami-lier, og der kunne opstå fortrolige forhold, når de talte med folk, der forstod dem. Mølleren talte perfekt tysk og var god til at tale med folk og fik hjulpet mange sønderjyder over grænsen. Disse vagter fik ofte bragt et måltid varmt mad fra møllen, når "luften var ren" dvs. når der ikke var in-spektion i nærheden. De gjorde gerne gengæld ved at bringe besked til den og den familie, at de var velkomne til at komme på besøg på møllen på et nærmere aftalt tidspunkt. Det skal bemærkes at in-gen civile måtte komme i en zone nær grænsen. Men når luften var "ren" virkede "urskovstelegra-fen", og så blev der hygge på møllen. Når så gæsterne ud på de små timer skulle hjem, foregik det efter at den rette vagtpost havde orienteret om det rette tidspunkt, og så vendte han ryggen til!
Et eksempel på hvordan det kunne foregå at "gå over" skal nævnes. En søn og en svigersøn af Niels Bonde i Skovhuse var samtidig hjemme på orlov fra fronten. De havde været med hvor det gik hårdt til, og nu skulle det være slut. Planen var at de ville vade over Mindet et sted hvor de kendte forholdene og gå op til gården "Stavnsbjerg". Man havde den aftale, at man der på gården skulle hejse flaget, når en "overløber" var kommet vel over. Den ene af disse to har fortalt, at den tur over var lige så frygtelig som at angribe ved fronten. Hvis de var blevet fanget, ventede der dem en tur til den værste del af fronten og al orlov inddraget. De to slap godt over til "Stavnsbjerg", men i glæden og postyret glemte man at hejse flaget som den forvågede familie i Skovhuse havde ventet efter. Det lykkedes ved lodder og trisser Niels Bonde at få prajet Poul Dall på Møllen, som så sendte il-bud til "Stavnsbjerg" om at ordne det forsømte, til stor glæde og beroligelse for familien i Skovhuse.
Man vidste således ret god besked med situationen syd på. En aften kom fem af kejser Vilhelms forhutlede soldater og bankede på og bad om husly. De så meget glade ud og fortalte da også, at nu var våbenstilstanden undertegnet.

Så kom de bevægende år med opdeling af Sønderjylland i zoner, afstemning , genforening og kon-geridt over grænsen.
Det var en stor oplevelse at se de stemmeberettigede valfarte over grænsen i de kommende måneder indtil afstemningsdagen. På selve dagen vajede nye dannebrog fra de fleste hjem syd for den vak-lende grænse, og på genforeningsdagen blev der rejst en stor æresport over mølleåen. Endnu står en stor mindesten ved broen. Tidligere var der også den tyske ørn, den er nu borte, måske kastet i åen, den har ikke været til at finde.
Tiden der fulgte var ikke lutter fryd og gammen. Der var sorgen over de faldne og Sydslesvigs skuf-felse.
I 1935 overtog Hans Dall og hustruen Astrid virksomheden efter hans far, Poul Dall. Det var blevet økonomisk dårlige tider efter genforeningen. Kunderne syd for åen var stort set gået tabt. Mange møller var efterhånden gået over til stordrift, og det blev vanskeligt for de mindre og afsidesliggen-de møller at klare sig. I 1937 opgav man på Kjær Mølle det store hvedemølleri, og gik over til lu-cernemølleri og hønsefoderfabrikation.

Der var problemer med den sure engjord i kæret og den ringe vandmængde til møllen . En åregule-ring i 1925 gav en bedre dræning af engene og lidt mere vand til møllen, men det var dog mest om vinteren, der kunne males. I 1925 blev mølleren pligtig til hver lørdag mellem kl. 5 og 6 at sænke vandstanden i mølledammen med 52 cm af hensyn til engenes afvanding for surt vand. Om somme-ren var der kun vand til hjulet, der drev grovkværnen, om vinteren kunne vandet desuden drive tur-binen, som drev de andre maskiner og en dynamo. En elektromotor på 60 HK til aflastning af den gamle dampmaskine blev installeret.

I 1946 blev der gjort de første forsøg med afvanding af arealerne omkring mølledammen. Man re-gulerede igen åen, men resultatet gav ikke stort udbytte. Først i 1956 besluttedes det i samarbejde med lodsejerne at begynde et større landvindingsprojekt i kæret. Det omfattede en tørlægning og sløjfning af mølledammen, nedlægning af slusen med vandhjul og rørlægning af en del af mølleåen. Man ønskede på den måde at indvinde ca. 100 tdr. land engjord for at omdanne den til frugtbar agerjord. Arbejdet blev estimeret at skulle koste 175.000 kr.

Hans Dall fortæller til Kolding Folkeblad: " Det er med nogen vemod at dammen tømmes. Jeg er født og opvokset på møllen og elsker stedet, ikke mindst på grund af det store naturskønhed. Men det kan ikke nytte at stritte mod udviklingen. Når knapt 100 tdr. land agerjord vil nyde godt af af-vandingen, synes jeg det er prisen værd. På en måde nyder jeg, at møllen ikke længere skal være i drift", siger Hans Dall. " Til møllen hører landbrug på 65 tdr. land, og det er jeg mere interesseret i at komme i gang med. Produktionsmæssigt er landbruget langt bedre at arbejde med." Dette blev sagt i 1957 , og man må nok sige, at tiden har forandret meget. Nu bringes åløb og mølledamme tilbage til deres oprindelige tilstand, og i vor tid er mølledrift vel " ikke så ringe endda".

I begyndelsen af 1960erne solgte Hans og Astrid Dall Kjær Mølle til gårdejer Frederik Klestrup som kom fra Næstvedegnen. Dalls flyttede til Hejls, hvor Hans Dall drev frugtavl i sine sidste år.
I dag ejes møllen af Bent og Birthe Pedersen. De gamle møllebygninger er for længst nedrevet og mølledammen er borte, men det gamle velholdte stuehus og avlsbygningerne ligger der endnu og vidner om, at her lå en af Hejls sogns største virksomheder.

Kilder:
En gammel bondemand: Kjær Mølle i Hejls sogn, Kolding Herred
Vejle Amts Årbog 1949, side 184 - 194.

Møller i Vejle Amt: Kjær Mølle.
Vejle Amts Årbog 1946, side 158 - 159.

Hans Dall 1902 - 1990: Erindringer.
uden år, ikke udgivet.

Landsbladet 1957, den 23. november.

Kolding Folkeblad, den 4. oktober 1957.