Jep Jespersen Fink ”Bygebjerg” i Hejls 1839 - 1882

Jep Jespersen Fink ”Bygebjerg” i Hejls 1839 - 1882
af Gunnar M. Krag


 Sjældent har en enkelt mand fået så stor betydning for et sogn, som Jep Fink i sit korte liv fra 1839 – 82 fik for Hejls sogn. Ja, hans påvirkning rakte videre ud i Vejle Amt til Kolding, Nørre Bjert, Dons, og til Askov.

Han blev født i Stubbom den 1. november 1839, som søn af Jesper Jepsen Fink og Else Marie Pedersdatter. Faderen var fra gården ”Bygebjerg” i Hejls, som ejedes af hans ugifte bror. Denne bestemte, at Jep Fink skulle arve ”Bygebjerg” efter ham, og da Jep Fink var 10 år flyttede han med sin yngre bror og sin mormor over til Farbroderen i Hejls. Her voksede han op i et hjem stærkt påvirket af Brødremenigheden og af den åndelige vækkelse i 1820erne. Peder Larsen Skræppenborg holdt engang åndeligt møde på ”Bygebjerg”, og denne begivenhed gjorde præsten i Hejls så ophidset, at han fik et slagtilfælde, som han aldrig siden overvandt. Som 16 årig kom Jep Fink på Rødding højskole, hvor han fik den første berøring med højskoletanken og Grundtvigs tanker om folkeoplysning, uden at de vist fængede rigtigt. Af sine kammerater beskrives han som et lyst hoved, der kunne følge med uden større besvær, fuldt af lune og godt humør, og altid med et glimt i sine mørkebrune øjne.

Allerede i 1860 21 år gammel overtog han ”Bygebjerg” og giftede sig med Marie Lind fra ”Lindgård” i Dalby. Han flyttede straks den gamle gård og byggede en helt ny gård nærmere vejen mellem Hejls og Hejlsminde. Det er den gård der ligger der endnu. – Han tog straks fat på det praktiske landmandsarbejde, drænede engene og skabte et moderne landbrug med stort kvæghold og eget mejeri. Han var en dygtig praktisk natur med stor handlekraft, og der var hos ham kun kort afstand mellem ideerne og deres virkeliggørelse.

 Krigen og nederlagt i 1864 gjorde stort indtryk på ham og vakte ham politisk. Han skiftede fra at være nationalliberal til partiet venstre. Samtidig skiftede han fra den pietistisk orienterede vækkelse til Grundtvigsk præget kristendom, der lagde vægt på ”menneske først og kristen så”. Han sørgede for, at Hejls i Vilhelm Topsøe fik sin første grundtvigske præst i 1871, og de to arbejdede sammen på at udbrede Grundtvigs tanker om kirke og skole på egnen.

Derefter gik det hurtigt. Han fik kontakt med grundtvigske kredse i Dons, Lunderskov,  Askov, og på Vallekilde Højskole. Hans behagelige væsen, fine humor og lyse hoved skaffede ham mange og nære venner i disse kredse. Han sluttede venskab med forstander Schrøder på Askov med lærerne Nutzhorn og Feilberg, og det var hans ide, at Askov skulle være en udvidet højskole med også naturvidenskabelige fag, hvilket skete i 1878. Han sluttede nært venskab med PaulLa Cour, som kom til Askov, som leder af de naturvidenskabelige fag. – Han var nær ven med Konrad Jørgensen, udgiver af ”Højskolebladet”. Han hjalp Konrad Jørgensen med at udvide Bladet og forretningen, og var talsmand for et samlingssted for de grundtvigske venneskredse på Koldingegnen, hvilket skete med skabelsen af ”Højskolehjemmet” i Kolding.

Men ellers var det friskoletanken han brændte for. Allerede i efteråret 1873 oprettede han i storstuen på ”Bygebjerg” en lille friskole for sine egne og naboernes børn. I 1876 byggede han en helt ny friskole med lærerbolig og et par tønder land i den sydøstlige del af Hejls. –Senere i 1880, da endnu flere havde sluttet sig til tanken byggede han på sin egen jord lige i udkanten af Hejls by et forsamlingshus og øvelseshus og friskole med tilhørende lærerbolig, og gav nogle tønder land til lærerens underhold. Denne friskole blev nedlagt i 1938 – I 1874 blev han medlem af Vejle Amtsråd, hvilket han var til sin død i 1882. Det var hans fortjeneste, at der blev bygget en ny og bedre vej fra Kolding til Hejls via Vonsild og Sjølund.

Det grundtvigsk inspirerede folkelige arbejde, som Jep Fink startede i Hejls i 1870erne, bar frugt og påvirkede sognet og omegnen i et par menneskealdre gennem Friskolen, Foredragsforeningen og det kirkelige arbejde.