Hejls Kro og dens historie.

Hejls Kro og dens historie.

ved
Inge Mortensen og
Ruth Boesgaard.

De fleste kroer er opstået der, hvor "de agende", de rejsende fandt det naturligt at holde hvil. Vejlængden måltes i rejsetid med hensyntagen til vejens beskaffenhed og dyrenes udholdenhed. To mils afstand mellem kroer var sædvane.
At drive kro var ikke noget indbringende erhverv. Ofte blev det et bijob, som blev drevet sammen med landbrug og købmandshandel. Befordrende for økonomien kunne være beliggenheden, f. eks. på post og passagerruter til broer, færgesteder eller toldsteder.
Hejls lå ikke på post og dagvognstruten fra Kolding til Haderslev, den gik over Fjellebroen ved Fiskebækskær, men en siderute til Hejls var her. Her var jo både middelalderkirke, præstegård, en udstykket herregård og store bøndergårde og fra midten af 1800-tallet en livlig handel til og fra Hejlsminde med bl. a. korn og teglværksprodukter.
Det stykke jord hvorpå Hejls kro i dag er beliggende tilhørte engang i 1700-tallet en Mathias Hnsen Bunde på gård nr. 22 i Hejls. Gården lå et sted mellem Hejls landevej nr 27, den gl. Brugs og nr 37, tidl. Købmand Quist.
På denne hjørneparcel, nr. 48, lå et lille hus, som fra 1770 til 1792 var beboet af snedker Peter Hansen. Han havde desuden lidt landbrug, var "kådner". Ved udstykningen af Vargaarde købte han imidlertid et husmandssted i Trappendal og flyttede dertil. Det blev begyndelsen til gården "Trappendal".
I 1793 køber husmand Mikkel Sørensen Korntved fra Trappendal hjørneparcellen i Hejls, som på det tidspunkt ejedes af Jes Møller på gård nr. 22.
I 1837 overtages parcellen af hans søn, Jens Mikkelsen Korntved. Der findes ingen optegnelser over, om der har været bevilling til krodrift i dette tidsrum. Ifølge bevillingsprotokollen ved man, at en vis kromand og brændevinsbrænder Lars Madsen fra Vejstrup i 1796 søger om bevilling til at holde kro i Nørbølling (Hejls Overby) og at bevillingsmyndighederne ønsker den nedlagt i 1802.
I 1842 sælger Jens Mikkelsen Korntved parcellen i Hejls til den nygifte Gregers Hansen Friis, hvis far, Hans Andersen Friis, ligeledes var husmand i Trappendal. Gregers Hansen Friis supplerer nu indtægten ved det lille landbrug med krohold. Han bebor stedet indtil 1853, hvor han sælger ejendommen til hans jævnaldrende
Trappendaler, Jep Christiansen Hansen. Selv køber han ejendommen Rovtsvej nr 5 ( nu Arne Vaupell-Christensen) og flytter dertil.
Jep Christiansen Hansen var født 1815 og var 1839 blevet gift med den kun 15 årige Kirstine Frost fra
Lykkebjerg( H. Scheldes ejendom, Hejls landevej 93). Hun var datter af Niels Frost og hustru Anna Laurette, en datter af præsten Falle Eriksen.
Jep Chr. Hansen driver kro på stedet og formodentlig også landbrug. Han handler en del, køber f. eks Hospitalsgården ( ved Præstegården) på auktion, men sælger den efter et par år. Hans helbred holdt dog ikke til krolivet og præsten, pastor Aabye, skriver således 1864 ved hans begravelse i kirkebogen:
" Bomstærk af legeme, men hengiven til en kromands sædvanlige levemåde nedbrødes hans helbred. Det betændte satte sig først i vaderne ( benene?) og i maven og han led ikke ubetydelige smerter , indtil hjertet brast. Han døde af mavebetændelse 48 1/2 år gl."
I 1865 sælger hans enke kroen til den jævnaldrende Peter Chr. Povlsen. Ifølge folketællingslisten af 1870 var han kroholder med høkeri og bageri. Han blev udnævnt til dannebrogsmand.
Svigersønnen Ditlev Jensen overtager senere kroen, som han i 1887 sælger til møller Hans Dall, Kær Mølle, der allerede i 1889 sælger den til Christian Hansen fra gården Faurdal ved Haderslev. Han var landmandssøn og født 1866 og således kun 23 år gammel, da han bliver kromand og starter en større virksomhed i Hejls, som vi skal se.

I 1865 bestod kroen kun af nogle få gamle stråtægte bindingsværksbygninger. I brandforsikringprotokollen er de beskrevet, som de så ud, da Peter Chr. Povlsen overtog kroen: (Bilag 1).

I 1888, året før Chr. Hansen køber kroen, ser den således ud: Billede + bilag)

Chr. Hansen bygger først en ny forsamlingssal og river så den gamle krobygning ned. Medens en ny bygning opføres driver han midlertidigt købmandsbutik og kro fra forsamlingssalen. I 1892 stod den nye kro og købmandshandel færdig. ( bilag III evt.)

Fra købmandsforretningen blev der de næste mange år drevet livlig handel med snart slags alle slags varer, et datidigt supermarked kunne man vel kalde det, en blandet landhandel kaldtes det, med alt fra spegesild til støbegods. Man handlede med kolonialvarer , og manufaktur; isenkram og brændsel indkøbtes i Flensburg og Hamburg. Der var handel med støbegods, korn og foderstoffer samt trælast og bygningsmaterialer, og sikkert meget mere !
Foruden kromandens bolig , som slet ikke var så privat, den indgik i kroens øvrige lokaler, så havde kroen skænkestue, spisesal, større og mindre stuer og forsamlingssalen. Desuden de lovbefæstede gæsteværelser ovenpå til de rejsende. Der var kørestald til heste og vogne, kostald, og her var også "bissekammeret", hvor landevejsridderne kunne overnatte. Et bageri hørte endnu en årrække til kroen. Det lå mellem krobygningen og staldlængen længst mod øst.
I staldlængens ene ende har der været forskellige aktiviteter. Efter nedrivningen af bageriet flyttede man en tid bageriet ind i enden af stalden ud mod vejen. Her blev senere lager af støbegods. I senere tid blev der indrettet en lille privatbolig til udlejning; her havde barber Sick barberstue en tid.
Det var også det 10 tdr. land store landbrug, som fra gammel tid hørte til kroen. Her var i 1908 plads til 5 køer, som gav 6000 pund mælk pr. ko til Vejstrup - Hejls Mejeri, desuden ungkreaturer, tre heste og opfedning af fire fedesvin årligt. På kroen og i bedriften var der ansat to karle og to piger i 1908.
Chr. Hansens byggevirksomhed var stor. På marken mtr. nr. 18, over for kroen opførte han i 1904 to parcelhuse til udlejning, "Holmehøj" og "Kastaniely", nu Vargaardevej 10 og 12. I 1908 opførtes det nye bageri over for kroen , og i 1910 påbegyndte han den store villa "Dyrelund" på hjørnet. Den var efter datidens begreber meget luksuriøs og moderne. Der var veranda, drivhus med blå druer og sågar vandkloset.
Chr. Hansen byggede i 1924 manufakturhuset, beliggende Hejls Landevej 45, hvor Johannes Råhauge indrettede manufakturbutik sammen med sin kone, Maja. Han havde i nogen tid bestyret manufakturafdelingen i købmandsforretningen og blev nu selvstændig købmand.
Chr. Hansen var gift tre gange. Hans første hustru, Cecilie var datter af degnen, Jørgen Bergholt i Hejls. Efter hendes tidlige død hentede han de to følgende koner, kusinerne Elisabeth og Marie Eriksen fra henholdsvis Søndergård og Strandgården. Han fik i alt fem døtre.
I 1919 købte Chr. Hansens svigersøn, Johannes Holmgaard Hejls kro. Han var handelsuddannet, født i Hanherred i Nordjylland og kom før første verdenskrig til Kær Mølle som bogholder og disponent i kolonialafdelingen. Han blev gift med Chr. Hansens datter Martha af første ægteskab. Hun havde været nogle år i England i huset hos en præstefamilie i London. Hun kom efter giftermålet til at bestyre kroafdelingen, medens Holmgaard tog sig af købmandshandelen. Johs. Holmgaard skriver i sine erindringer, at de første år var vanskelige. Mangelvarerne begyndte at komme ind i landet igen efter krigen, men de var dyre. Det gjaldt om at disponere rigtigt, og det var næsten umuligt at undgå tab, især da kronen begyndte at falde i kurs. I begyndelsen af 30´erne begyndte landbrugskrisen at sætte ind, og det var trange tider for både landboere og købmænd. Man overlevede dog, økonomien var stram, købmandsforretningens varelager formindskedes.
Købmand Chr. Hansen boede i villa "Dyrelund" og havde beholdt landbruget ved ejerskiftet. Han havde i 1920 bygget en kalksandstensfabrik i Hejlsminde sammen med et par kompagnoner, idet man satsede på en stigende byggevirksomhed efter krigen. Men der kom vanskeligheder med produktionen, og da så kompagnonerne trak sig ud af foretagendet måtte Chr. Hansen i 1933 erklære sig konkurs. Villaen blev solgt til (Niels Lassen, Vargaarde) og selv flyttede Chr. Hansen ned i en beskeden lejlighed på kalksandstensfabrikken. Hans tredje kone havde dog midler til, at de opførte en villa ved Slusebakken, og her boede de de sidste år af deres levetid. Han døde i 1947 , 81 år gammel.
Købmand Holmgaard overvandt tredivernes krise, men løb ind i nye vanskeligheder under anden Verdenskrig. Der var knaphed på varer, og der kom indkvartering af flygtninge, og meget andet gjorde ikke tilværelsen lettere.
En krohusholdning var dengang ikke nogen lille sag. Det var på Holmgaards tid i trediverne ansat fire kommisser, og til kro - og privathusholdningen var ansat fire unge piger, som alle boede og spiste på kroen. En meget aktiv og dygtig børneflok på fem voksede også op på kroen.
Da Johs. Holmgaards hustru, Martha, døde i 1939 , overtog den ældste datter, Cecilie, styrelsen af kroen i et par år, hvorefter kroafdelingen blev bortforpagtet.
Den første forpagter var Hans Møller. Han havde drevet mekanikerværksted fra huset ved Hejls Station. Han byttede nu hus med Holmgaard, som boede der en kort tid, indtil han købte Villa Bæklund på Hejls landevej og giftede sig med lærerinde Dinna Buhl. Her boede han til sin død i 1975.
Købmand Holmgaard var en dygtig købmand, og han havde mange fritidsinteresser. Han havde i 1926 bygget sommerhus ved Hejlsminde og tegnede og malede og skrev små lejlighedsdigte i sin fritid.
Flere har været forpagtere på Hejls Kro siden krigen. Fhv. proprietær Ejner Stenderup og hans kone kom fra gården Cathrineberg i Sdr. Stenderup. De havde boet en tid på Dyrelund og fik nu lyst til at flytte over vejen og blive krofolk i 1946. Derefter var Thrane en kort tid bestyrer. Men længst har Hanne og Niels Lysen bestyret Hejls Kro, fra 1952 - 1978. Efter Niels Lysens død i 1977 drev Hanne kroen alene et års tid.
I 1965 solgte kbm. Holmgaard butik og kro til Karen Marie og Andreas Andersen. Karen Marie var kendt med kroen, idet hun var datter af den første forpagter Hans Møller. Andreas Andersen havde en solid købmandsuddannelse og efter endt militærtjeneste var han kommet til købmandshandelen på kroen som første mand.
I 1978 overtog Karen Marie Andersen styrelsen af kroen med stor hjælp af Hanne Lysen i køkkenet. - Efter i nogle år at have drevet både købmandshandel og krovirksomhed efter Lysens død, samtidig med en strandbutik ved Teglgården i Hejlsminde, besluttede Andersens at nedlægge købmandshandelen i Kroen.

Mange er de aktiviter , der har fundet sted i Hejls kro i tidens løb. Her skal nævnes nogle af dem: Sognerådet havde i mange år deres faste lokale og holdt møder der. Sdr. Bjert Sparekasse ligeledes, samt kommunekasse og sygekasse. - Så var der alle mødeaktiviteterne: Politiske vælgermøder og valgafstemninger; generalforsamlinger af forskellig art, danseskole, og Frk. Elisabeth Schmidts elevkoncerter .
Der var biograf een gang om måneden og foredragsaftener og så selvfølgelig de mange fester, dilettantforestillinger, bryllupper og fødselsdage, samt de mange foreningers andespil fra september til december, med dans derpå.

De gamle kro - og købmandsgårdes altmulighandel indskrænkedes i løbet af første del af århundredet. Mange af aktiviteterne blev udskilt til selvstændige forretninger. I 1908 byggede Chr. Hansen således det nye bageri med Chr. Nielsen som bagermester. Da S. Th. Jessen udvidede sin forretning sidst i tyverne overtog han købmandens lager af trælast til videre salg. Ved ejerskiftet i 1920 beholdt Chr. Hansen landbruget, som så var fraskilt købmandshandelen. I 1924 byggede Råhauges manufakturhus, og han blev selvstændig. I Chr. Hansens gamle, meget velholdte bygning med den hyggelig krohave, er der således nu kun krovirksomheden tilbage.