Hejls Efterskole 1891-1920

Hejls Efterskole 1891-1920

 

Den politiske baggrund

Efter den ulykkelige krig mod Preussen-Østrig i 1864 gik Hertugdømmerne tabt for Danmark. Efter Preussens hurtige krig mod Østrig i 1866 var Preussen så mægtigt som aldrig før. Det lykkedes dog ved Prag freden at få indføjet en tillægsparagraf 5, hvor ved det nordlige Slesvig fik ret til en folkeafstemning – ad åre – om deres tilhørsforhold til Danmark eller Preussen.

Denne afstemning blev forhalet i årevis og paragraffen blev endelig slettet i 1878 af Bismarck, hvilket tog modet fra mange af de danske i Sønderjylland. Mange familier og unge sønderjyder udvandrede til Amerika eller til Danmark, andre derimod valgte at tage kampen op mod den stigende tvangsfortyskning, som fandt sted. Ifølge de tyske love var der dog foreningsfrihed, hvilket også kom de danske sønderjyder til gode. Man oprettede blandt andet Vælgerforeningen, Skoleforeningen og Sprogforeningen. I mange danske hjem havde man en huslærer fra Danmark, som underviste en lille flok børn, ligesom man i landbruget gerne havde danske tjenestedrenge og medhjælpere. Mange af disse blev nu i 1878 udvist sammen med de sønderjyder, der ikke ville vælge preussisk statsborgerskab, de såkaldte optanter.[1]

I 1888 kom bestemmelsen fra Preussen om det tyske sprog som eneste undervisningssprog i Sønderjylland. Mange sønderjyder havde sendt deres børn i en af de sønderjyske friskoler eller til en friskole nord på over grænsen. Efterhånden blev dette forbudt, en tid endog med trussel om fratagelse af forældremyndigheden. De konfirmerede børn, som ikke længere var undervisningspligtige, kunne man dog sende af sted, selv om deres hjemvenden en tid søgtes forbudt, og der blev ikke set på dette med blide øjne fra preussisk side. De dansksindede sendte april 1889 en petition til den preussiske landdag om ophævelse af sprogforordningen med over 10.000 navne fra Nordslesvig, men den afvistes hånligt af den daværende kultusminister v. Goszlar:

 

                      ”Det Sprog, Børnene hører hjemme, er en Dialekt, der ligesaa lidt som det

                      Skriftdanske bør læres i Skolen; thi det er en meget plat Dialekt” [2]

 

De vanskelige skoleforhold syd for grænsen var årsagen til oprettelse i 1892 af Nordslesvigske Skoleforening, og det blev starten på oprettelsen af de såkaldte Kongeåskoler nord for grænsen. Denne forening skulle give støtte til sønderjyske børns efterskoleophold, og hovedformålet var at give børnene og de unge et bedre kendskab til dansk sprog og kultur med undervisning på modersmålets grund efter så mange år under tysk skolepåvirkning.[3]

 

Friskolen og fortsættelsesskolen i Hejls

Jep Finks friskole i Hejls havde siden 1876 haft lærer Lorenz Birkedal og hans hustru, Kristiane, som skolens ledere, og i 1880 lod Jep Fink bygge en ny skole med øvelseshus ( gymnastiksal) ved Hejls bæk . I 1877 havde Jep Fink stiftet foreningen ”S. S.” (Sønderjysk skolehjælp), der havde til formål at hjælpe uformuende unge sønderjyder til at få del i en dansk og folkelig dannelse, som gives på vore højskoler; i anden række ville foreningen støtte forældre til at give deres børn dansk skolegang. Via denne forening kom der nu elever fra hele Sønderjylland til Lorenz og Kristiane Birkedals skole. . Disse blev undervist i danmarkshistorie og dansk sprog og litteratur. Denne skole blev kaldt Hejls Fortsættelsesskole. Som en af de første sønderjyske elever var H. P. Hanssen elev på friskolen vinteren 1877 – 78 og blev konfirmeret i Hejls Kirke i foråret 1878. Under opholdet boede han hos Jep Fink og dennes familie

Imidlertid døde Jep Fink pludselig i 1882. Han havde i alle årene været skolens mæcen, men nu var tiderne for landbruget dårlige og familien måtte lettes for nogle af byrderne. Birkedal købte skolens lærerbolig af Finks enke, Maria Fink, og med kostskoleeleverne håbede han på en bedre økonomi for skolen. I friskolen var der mange elever, den var velanskreven både i Venstre og Højre kredse i sognet, men der var for få betalende elever, og op mod 1890 var der så få elever og så ringe støtte fra sognet, at Birkedal ikke mente, at han kunne leve af det. Derfor sagde han sin stilling op og forlod skolen. Lærerboligen blev udlejet til skolekredsen og en lærerinde skulle føre friskolen videre.[4]

 

Efterskolens oprettelse 1891.

I 1891 nedsatte De samvirkende sønderjyske Foreninger et skoleudvalg med henblik på oprettelse af en efterskole for unge sønderjyske drenge og piger. Mødet fandt sted i Kolding, hvor man blandt andet vedtog at overtage fortsættelsesskolen i Hejls og at leje øvelseshuset (forsamlingshuset) til gymnastikundervisningen. Pastor P. N. Diemer, som i 1886 havde overtaget embedet i Hejls efter den afholdte grundtvigske præst, Frederik Topsøe, skulle være forstander på skolen og undervise 1-2 timer daglig for 600 kr. p.a.

Man kontaktede lærer Birkedal, som gik ind på at blive 2.lærer og økonom ved skolen.

Hans ansættelseskontrakt så således ud:

 

”Han skal opføre en ny bygning med to skolestuer og fornødne soverum til 24 elever. Der garanteres ham i den anledning et rentefrit lån på 2500 kr.

Han skal undervise 6 timer daglig. Der skal være skole for drenge fra oktober til april og for piger fra maj til september. Hvis det bliver nødvendigt, skal han ansætte een lærer til, og denne skal han give gratis kost og logi, medens skoleudvalget udreder hans løn.

Han skal endvidere anskaffe alt materiel med undtagelse af sengeklæder og håndklæder. Der bør tilstræbes enmands senge Han skal endvidere sørge for lys og brændsel. For at opfylde alle disse betingelser skal han have en månedlig godtgørelse af 20 kr. pr. elev samt en løn af 1800 kr. Det øverste tilsyn med skolen skal føres af foreningens skoleudvalg. Forstanderen og 2. læreren forpligter sig til at drage omsorg for, at ingen af de ved skolen virkende lærerkræfter giver sig af med politisk agitation.” [5]

 

Den daværende pastor Diemer blev så skolens formand, og det lykkedes at få Lorenz Birkedal og hans kone tilbage til skolen trods den, skulle man synes, strenge håndfæstning. Birkedals havde været glade for deres mange år i Hejls og arbejdet med de store efterskoleelever, og den sønderjyske sag havde altid haft deres store interesse. Med udvidelse af den gamle friskoles bygning og plads til flere elever mente de, at skolen havde fået et bedre økonomisk grundlag.

 

Den 18. september 1891 holdt skoleudvalget møde i Kolding, og det fremgår, at der var tilmeldt 30 elever til vinterskolen, som man vedtog at åbne den 5. oktober samme år ”ved en lille højtidelighed med taler og sang”, hvorefter der skulle foranstaltes en ”tarvelig fællesspisning” på Hejls kro, til hvilken eleverne skulle indbydes på skolens bekostning. Ved indvielsen, ”hvor mange talte og alle sang”, var der taler af bl.a. P. Skau, Bukshave, H.P. Hanssen, Nørremølle, Ax. Carstens, Haderslev, pastor Mørk Hansen, Vonsild og pastor Diemer Hejls. [6]

 

De første år 1891 - 1893.

I 1892 holdt skoleudvalget møde på skolen, hvor man bl.a. overværede undervisningen og glædede sig over elevernes øjensynlige fremskridt i dansk, retskrivning og skrivning. Man skriver:

”Eleverne fandtes velundervist. Gymnastikken gik med præcision. I Dansk læste man med forståelse og god betoning, og i retskrivning havde de gjort store fremskridt, skønt de ikke kender meget til grammatik og analyse. De kender vore vigtigste forfattere og deres hovedværker. I geografi og historie er de godt hjemme, navnlig har de overblik over den sønderjyske historie.”[7]

Skoleforholdene var ret primitive de første år. En elev, Jens Lautrup fra Gestrup har fortalt om sit ophold på skolen i dens andet år, vinteren 1892 –93.

”Vi var seks elever om hvert grødfad med sirup, vi sov to og to på halm i sengene”[8]

Jørgen Friis, Fjelstrup, som var elev vinteren 1894-95 skrev: ”Forstander Birkedal og hans kone havde en meget god indflydelse på os godt 50 drenge. Desuden havde vi lærer Thomsen, og ham var vi også meget glade for. Desuden kom sognepræsten fra Hejls og gav religionsundervisning. Hejls Efterskole har vi meget at takke for, den har styrket os meget i vor kamp for danskheden. Hvert år blev der holdt store møder på skolen med gode talere. Pastor Johs. Clausen, Vonsild, Professor La Cour, Askov, pastor Jensen fra Jernved, Pastor Simon Hansen fra Ribe og flere andre gode mænd mindes jeg som foredragsholdere..” [9] (Et afsnit med kort over, hvor eleverne kom fra med noget tekst)

 

Bygningen af den nye skole 1894.

Pladsforholdene på skolen har dog været for trange for i et par år snakkede skoleudvalget frem og tilbage om endnu en udvidelse, indtil man ved et møde i juni 1893 enedes om at bygge en helt ny skole til 60 kostskoleelever vest for præstegården i Hejls. Arkitekt Fussing udarbejdede tegning og overslag til 20.000 kr. Det blev vedtaget, og allerede den 4. maj 1894 var skolen klar til indvielse. Det blev byens flotteste bygning med plads til 60 elever.[10]

Eleverne blev undervist i dansk litteratur og retskrivning, ligeledes i geografi og ikke mindst Sønderjyllands historie, som interesserede eleverne meget. Der var gymnastik og megen sang, og for yderligere at føre de unge ind i dansk åndsliv vedtog man, at drengene hver vinter skulle have en gratis tur til Kolding for at overvære et nationalt skuespil på teatret, og at pigerne hver sommer skulle have en gratis sejltur til Fredericia for at overvære 6. Julifesten.

Man gjorde nu mange anstrengelser for at gøre efterskolerne kendte rundt om i Nordslesvig. Dette måtte gøres med stor forsigtighed og ikke komme tyskerne for øre. Skoleforeningens sekretær, M. Andresen, gjorde et stort arbejde med dette, og man opfordrede de unge højskolelærere til at drage til Nordslesvig i ferierne for at tale og holde foredrag i de private danske hjem. Disse små møder blev tilløbsstykker, og de fleste gange lykkedes det da også at holde disse møder skjult for de tyske gendarmer, som kunne møde op og idømme værten en bøde for at have huset en ”udlænding” uden at anmelde dette.

 

Det gik skolen i Hejls godt i nogle år under Lærer Birkedal og hans hustru Kristianes dygtige og kærlige ledelse. Elevtallet steg, og man ansatte en anden lærer, Thomas Thomsen, som også nåede at blive meget afholdt. Birkedal var skolens leder og stod for det økonomiske, om ikke af navn så af gavn.

Lærer Thomsen skrev mange år senere om Birkedals virke på skolen: ”Lorentz Birkedal var en dygtig og elskværdig mand, en samtalens mester. Han var stille og beskeden i sin færd og forstod at slå de strenge an, der fandt genklang hos dem, han talte med.

Kristiane Birkedal og hendes mand udfyldte med deres forskellige naturer deres plads til gavn og glæde for hjemmet og skolen, Han med sit lette og lyse sind og hendes tungere, men ikke mindre trofaste sind. Hun var som skabt til at være noget for disse store piger og drenge. Hun indgød straks tillid og havde den moderkærlighed, som skabte tryghed. De unge sønderjyder tilbragte her en tid, der var en herlig modsætning til den, de havde tilbragt i den tyske tvangsskole”.

 

Vanskelige år 1898 – 1904.

Lærer Thomas Thomsen var blevet ansat i 1894 ved den nye skoles begyndelse, men han blev ulykkeligvis involveret i magtkampen mellem forstander Birkedal og pastor Diemer, som endte med hans afskedigelse i 1898. Lærer Thomsen var faldet godt til i Hejls, hvor han havde fået mange venner, som han bevarede kontakten med livet igennem. Han havde en lyrisk åre og mange var de smukke lejlighedssange, han skrev til flere af beboerne i Hejls i årenes løb.[11]

I 1897 blev Ernst von Köller overpræsident i Slesvig-Holsten, og den såkaldte ”Köller- periode” begyndte i Slesvig. Den varede til 1901, og sønderjyderne oplevede en meget barsk tid med hensyn til forfølgelse på grund af deres danskhed. Det blev blandt meget andet forbudt dem at sende deres børn over grænsen til de danske skoler, hvilket kom til at præge elevantallet på Hejls Efterskole netop på denne tid.

Pastor Diemer, der jo var skolens forstander mente, at skolen kunne klare sig med en lærerinde i stedet for lærer Thomsen, hvorfor denne trods Birkedals modvilje blev afskediget, og lærerinde Frk. Hansen blev ansat. Dette viste sig at blive katastrofalt for Birkedals. Det kom hurtigt til divergenser mellem Birkedals på den ene side og Diemer og frk. Hansen på den anden.[12]

Birkedal skriver i et brev i 1899 til Adolf Svensson, Aabenraa:

”Al Rådighed over Eleverne fratog Diemer os og overdrog til Frk. Hansen, som var almindelig forhadt af Eleverne og andre, der havde haft noget sammen med hende at skaffe. Men Diemer var svært optaget af hende, ellers vilde han ikke have skubbet os til side for hendes Skyld. Jeg stillede så den Betingelse for min forbliven ved Skolen, at Frk. Hansen skulde bort, og jeg vilde have Rådighed over eleverne i Fritiden. Det vilde Styrelsen ikke gå ind på, og vi måtte derfor flytte.

Den egentlige Grund til min Fjernelse var vel nok den, at jeg var dem for frisindet og ikke fin nok, da der blev antaget to Kandidater (cand. theoler), som nu er Lærere ved Skolen. At Skolen kunde tage sig stort ud og overgaa de andre efterskoler har ligget Bestyrelsen mere på sinde end Sønderjydernes Tarv, er min Mening om Sagen” [13]

Nu kunne Birkedal have startet en ny skole i den gamle efterskolebygning, som han havde købt af Jep Finks enke i 1882, hvis han ikke netop havde afgivet en erklæring om aldrig at oprette skole der igen. Familien valgte at købe gård ved Vejen, hvorved Birkedal blev landmand, desuden blev han timelærer ved Skibelund Efterskole. Kristiane Birkedal kom aldrig over tabet af arbejdet med skolen og de store elever i Hejls. Det blev for hende et dybt savn, her havde hun tilbragt sin bedste tid.

 

Befolkningen i sognet blev så opbragte over, at Birkedals måtte forlade skolen, at man fik lavet en takkeskrivelse til Birkedal og hans kone, hvori man dybt beklagede ”de forhold, de havde måttet arbejde under de sidste år, og den hensynsløse adfærd, som havde drevet dem bort fra deres gerning ved skolen.”

Man takkede for de 20 år de havde levet og virket i Hejls, hvor man til enhver tid havde sat pris på deres elskværdige, stille og bramfri færd.:

”Deres Hovedgerning blev dog Kostskolen for de Unge fra sønderjyske Hjem, og her kan De og Deres Hustru med stor Tilfredshed se tilbage paa Kendsgerningerne. Forældrene, som sendte Børn over til Dem, blev glade ved og anbefalede Deres Skole, medens Børnene hængte ved deres Hustru og Dem og aldrig senere ville glemme det Hjem de havde i Deres Hus”.[14]

 

Denne skrivelse var underskrevet af næsten alle husstande i Hejls sogn. Ligeledes modtog Birkeldals en takkeskrivelse fra tidligere elever og pårørende ”hinsides grænsen” med over 130 underskrifter fra hele Sønderjylland med medfølgende sølvtøjsgaver.[15]

Men sagen fik følger for præsten og lærerinden. Henved 10 familier fra den grundtvigske kreds løste en tid sognebånd til en præst ved Gårslev, og forholdene blev efterhånden så umulige for pastor Diemer, at han i 1901 søgte sin afsked og lærerinden måtte også forlade sognet.

I 1898 ansattes cand.theol. Rossen som forstander og økonom ved skolen med en løn af 1800 kr. årlig og fri bolig og 20 kr. for hver elev. Cand.theol. C.C. Kallenbach-Pedersen ansattes. som 2. lærer. [16]

Skolen havde derefter nogle trange år med et lille elevtal, som bl.a. også skyldtes preussernes hårde politik overfor sønderjyderne. (Köller-årene) I 1903 sagde skoleleder Rossen sin stilling op, idet han havde fået et præstekald, og skoleudvalget søgte og fik en ny leder, som blev forstander Jørgen Ravn fra Bramminge Efterskole.

 

Skolens storhedstid 1904 – 1914.

Jørgen Ravn var uddannet på Gedved seminarium. Han havde i sine unge år været lærer på Uldum og Ondløse højskoler, hvor han var blevet bekendt med Kristen Kolds skoleideer og Grundtvigs tanker. På et højskolelærerkursus traf han flere af tidens kendte højskolefolk, og her blev hans interesse vakt for grænselandet og det sønderjyske spørgsmål, og han blev klar over, hvor vigtigt det var, at man her nord for grænsen deltog aktivt i kampen mod fortyskningen. Ved flere besøg hos de danske syd for grænsen fik han mange gode kontakter til danskhedens forkæmpere i sær i området mellem Tønder og Skærbæk og på Als og Sundeved, hvilket bragte mange sønderjyske børn til de danske efterskoler langs grænsen.

Jørgen Ravn var i 1897 blevet forstander ved den helt nye Bramminge Efterskole. Det var en vanskelig tid for efterskolerne, som stod halvtomme på grund af den strenge Köllerpolitik men efter nogle få år kom skolen godt i gang igen. Jørgen Ravn var nu en kendt og erfaren skolemand, og derfor henvendte De samvirkende sønderjyske Foreninger i Danmark sig til Ravn og hans kone og tilbød dem forstanderpladsen ved Hejls Efterskole. [17]

Jørgen Ravn skriver: ”Denne store, smukke grænseskole var det trods sønderjysk interesse og penge ikke lykkedes at få i god gang bl.a. på grund af den begrænsede magt, forstanderen måtte nøjes med hvad angår antagelse og afskedigelse af medhjælpere.” Det lykkedes Ravn at få godkendt en kontrakt efter sit ønske og i april 1904 flyttede familien til Hejls. [18]

I 1901 var pastor Simon Hansen, Ribe, formand for skoleudvalget. Han skriver:

”For at knytte befolkningen i Nordslesvig nærmere til skolen vedtog skoleudvalget i 1901, at der for fremtiden skulle holdes tre foredragsmøder på skolen, et efterårs-, et forårs- og et sommermøde.

Det første af disse ”grænsemøder” blev holdt den 27 nov.1901 og var besøgt af ca. 250 sønderjyder. Man vedtog at sommermøderne skulle være offentlige, vintermøderne derimod kun for sønderjyder. Disse grænsemøder, der har haft en ikke ringe national betydning, fortsatte lige til 1914, og mange af vore gode mænd har ført ordet ved disse lejligheder, ligesom sønderjyderne selv har holdt mange fortrinlige taler, navnlig vort gamle æresmedlem P.Skau, Bukshave, Thomsen, Roost og Amorsen, Haderslev og Finnemann, der på stilfærdig måde har gjort rede for Preussernes chikanerier i Köllertiden.”[19]

 

 

 

Skolen – lærerne og eleverne

Nu fulgte nogle gode år for skolen. Elevtallet steg, ja, både sommer og vinter fik man flere indmeldelser end der var plads til, så efter blot fire år var skoleforeningerne villige til at udvide skolen med plads til 80 elever. Man ønskede også en udvidelse af gymnastiksalen, så der blev plads til det stigende besøg syd fra ved de årlige møder. Mere gæsteværelsesplads var også på ønskelisten, idet mange rejsende nordfra om sommeren lagde turen over Skamlingsbanken med overnatning på Hejls Skole, hvor der var en gæstfri forstander, som gerne hjalp de rejsende med råd og vejledning for rejsen sydover til de danske sønderjyder.

I 1909 stod udvidelsen færdig. Der blev plads til 80 elever, en gymnastiksal til 500 tilhørere ved møderne, af hvilke flertallet kom fra den anden side af grænsen, en lærerbolig og et ”sygehus” blev også bygget.[20]

Skolens elever kom fra alle samfundslag i Sønderjylland, men størstedelen kom fra landbohjem. De fleste kom fra det nære Haderslev Østeramt, men der var også adskillige elever fra Sundeved og Als og fra det nordlige af Tønder amt, hvor der havde været kontakt med udsendte danskere fra skolekredsene nord for grænsen.[21]

Der var sædvanligvis to lærere og en lærerinde ved skolen, om sommeren ofte en ekstra lærerinde til pigeholdet.

Frk. Thyra Topsøe var fast lærerinde på skolen fra ca.1904 – 1912, og også lærernes ægtefæller deltog i undervisningen. Forstander Ravn skriver om sin kone, Karen Daugård, som var fra det grundtvigske valgmenighedsmiljø i Ågård, at hun evnede at holde hus på en kostskole. Hun havde en god og naturlig forbindelse med eleverne. Blev de syge, vidste forældrene, at de altid var velkomne på skolen og kunne blive natten over. Hun samlede eleverne til sangaftner omkring flyglet i dagligstuen, hvor der blev lært og sunget mange danske sange. [22]

Marinus Jensen var lærer på skolen fra 1907 – 1910. Han underviste i naturfag, regning, gymnastik, sang og verdenshistorie. Ved den årlige skolerevue skrev han morsomme sange om småepisoder fra elevernes dagligdag. Marinus Jensen blev senere lærer ved Søndervangskolen i Kolding.[23]

Palle Kirk var lærer på efterskolen fra 1908 – 1914. Efter endt seminarieuddannelse var han et år på Askov Højskole, hvor han fik kendskab til grænseskolerne. I 1910 blev han gift, og hans hustru kom også til at virke som lærer ved skolen. Han skriver: ”De fem år i Hejls vil altid stå for os i en særlig glans, og ofte har vi glædet os over de mange lyse minder, ikke mindst sammen med gamle elever fra den tid.” [24]

Palle Kirk blev i 1914 Skanderup Ungdomsskoles første forstander, og han har sikkert taget mange gode ideer med til Skanderup fra Hejls Efterskole.

 

 

 

Skolens indretning.

Der findes ingen tegninger af skolen efter udvidelsen i 1909 men en inventarliste fra omkring skolens lukning i 1920 giver et lille indtryk af elevernes lokaler og skolens udstyr. (note)

Elevernes spisestue:            Tre store borde m. bænke, to mindre borde m. bænke.

Læsestuen:                          Et stort bord, 24 alen faste bænke og to store bænke, otte taburetter,

 et klaver.

Den lille skolestue:             18 borde og et kateder.

Den store skolestue:           22 borde a` to meter, 10 borde a` tre meter.

Gymnastiksalen:                 10 borde a` 4½ alen, 10 borde a` 6 alen, alle med bænke.

En hest, en buk, en plint, og to springmadrasser.

 

Der var på skolen desuden en bogsamling samt diverse billeder og kort og endelig 90 senge med madrasser i sovesalene på 1.sal. [25] De første år må der have været lærerbolig i skolebygningens ene ende. I 1910 blev der bygget en forstanderbolig syd for gymnastiksalen. Jørgen Ravn skriver om de sidste år ved skolen: ”Som en fuldstændig tilintetgørelse af dette travle arbejde kom så i 1914 den første verdenskrig, for med den standsede så at sige tilgangen til grænseskolerne. Lovlydige, som de fleste sønderjyder var af hensyn til fremdeles at kunne klare den nationale kamp, drog de gamle elever i krig, og den ungdom, som ellers ville have fyldt grænseskolerne beholdt forældrene af samme grund hjemme under krigen. Det ville derfor have set sort ud for os økonomisk, der ifølge vor kontrakt drev skolen for egen regning, om foreningerne ikke efter nogen tids forløb – uventet- havde sendt os 300 kr. i hver måned, så længe krigen varede.” [26]

 

Skolens lukning og flytning.

Da krigen i 1918 hørte op, fik skolen igen fuldt hus af sønderjyske elever, således at årgangene 1918 – 1920 var de største i skolens historie med op til 90 elever  sommer og vinter. Med genforeningen i 1920 flyttede jo både sprog- og kulturfronten knap firs kilometer længere mod syd, og Hejls mistedee hemed sin status som en af danskhedens sydsligste bastiner. – Hejls sogneråd erhvervede bygningerne af De samvirkende sønderjyske Foreninger for den stolte sum af 100.000 kr. Fremover skulle disse bygninger rumme sognets kommuneskole. Ved hjælp af betydelig udvidelser har de løst denne opgave til i dag.

 

 

 

Fra Hejls til Nordborg.[27]

Den 8. oktober 1920 opløstes De samvirkende sønderjyske Foreninger på en ekstraordinær generalforsamling i Kolding. Samtidig blev der nedsat et likvidationsudvalg på 14 medlemmer med professor Vinding Kruse som formand. Foreningens formue foresloges fordelt imellem foreningerne i forhold til deres medlemstal.

Under ledelse af professor Vinding Kruse holdt likvidationsudvalget så den 3. november 1920 sit første møde i København. Redaktør Willemoës forslog, at man i stedet for at splitte formuen burde anvende de indkomne midler til oprettelse af en ny efterskole ved den nye græsne, eftersom arbejdsopgaverne nu ligeledes var flyttet mod syd. Efter hans mening burde den være en selvejende institution. – Forslaget vandt udvalgets enstemmige tilslutning, og man vedtog herefter følgende: De ved Salget af Efterskolen i Hejls indkomne Midler anvendes til Oprettelsen af en Selvejende Institution hvis Formaal er Oprettelse og Drift af en Efterskole.

Til bestyrelsen for denne selvejende institution valgtes herefter et udvalg på otte medlemmer, deriblandt formanden for Sønderjysk Skoleforening, et medlem af den Slesvigske Skoleforening, et medlem af den Slesvigske Forening, et medlem af Grænseforeningen og et medlem af de Sønderjyske Foreningers Fællesråd. Disse fem medlemmer supplerer sig selv med yderligere tre medlemmer. – På udvalgets første møde skulle der vælges en formand, hvis stemme i tilfælde af stemmelighed skulle gøre udslaget.

Det oplystes, at De samvirkende sønderjyske Foreningers kassebeholdning udgjorde 32.000 kr. – På forslag af pastor Simon Hansen vedtoges, at man af denne beholdning ville afholde de nødvendige udgifter til likvidation samt udgifter ved rejsning af mindesmærket for Peter Skau på Skamlingsbanken, og at man var villig til at støtte Cornelius Petersens arbejde med 5.000 kr. ( Gårdejer ved Vester-Anflod ved Tønder; han agiterede ivrigt for, at Sydslesvig skulle med hjem).

8-mandsudvlaget samledes den 30. nov. 1920 til møde i Frøslev, hvor man konstituerede sig med redaktør Willemoës som formand. Det nedsattes et skole – og forretningsudvalg bestående af pastor Simon Hansen (formand), købmand Hans Have, Kolding og mølleejer P. Petersen, Fredericia. Udvalgets opgave skulle være at træffe bestemmelse om: skolens beliggenhed – valg af arkitekt – valg af forstander – fungere som byggeudvalg.

Derefter holdt udvalget i 1921 en række møder, hvor man overlod til arkitekt Strøm-Tejsen at udarbejde planer, overslag og tegninger til skolen. Samtidig så man på byggegrunde til skolen først i Frøslev og siden i Kruså, hvor proprietær Hansen, Krusågård, tilbød at overlade bestyrelsen fire tønder land gratis og jord derudover til en meget billig pris. Udvalget bestemte sig så for at placere skolen i Kruså. Arkitekten udarbejde tegninger til skolen, og der blev udsendt annonce om licitation over byggearbejdet ved en skole ved Kruså. Men den 21. juli 1921 dukkede Peter Grau op hos redaktør Willemoës og spurgte, om Hejlsfonden eventuel kunne være interesseret i at lade sin kapital gå ind som tilskud til en påtænkt skole i Nordborg – og derved kommer Nordborg for første gang ind i billedet. I den følgende tid arbejdede udvalget videre med planerne om skolen i Kruså, men valgte at udsætte opførelsen af skolen til foråret 1922, da man manglede penge. til skolens opførelse. Fonden rådede selv over 120.000 kr., men overslaget til bygningen af en ny skole lød på 250.000 kr. Der manglede altså 130.000 kr.

Den 14. september henvendte grosserer Johan Hansen, Dansk Forsølvingsanstalt, København sig til redaktør Willemoës i et brev, hvor han tilbød at stille Norbog Slots hovedbygning gratis til disposition for en efterskole med elever fra fortrinsvis zone 2 og zone 3. Johan Hansens betingelser var, at han selv ville være formand for bestyrelsen af en sådan skole, og at hans venner skulle have flertal i bestyrelsen. På disse betingelser ville han indsætte 100.000 kr. kreditforeningsobligationer i foretagenet således, at renten af denne kapital anvendtes til drift af skolen og vedligeholdelse af bygningerne.

Der afholdtes derefter en række møder i livkvidationsudvalget og i skoleudvalget, hvor man diskuterede tibuddet og vejede det op mod bygningen af en ny skole i Kruså. Den 28. oktober 1921 mødtes Hejlsfondens bestyrelse på Palads Hotel i København. Pastor Simon Hansen forslog på dette møde, at man tog imod Johan Hansens tilbud og indrettede en  skole på Nordborg Slot. Redaktør Willemöes på sin side fastholdt, at Hejlsfondens midler ikke indgik i den nye efterskole på Nordborg Slot, men forblev en kapital for sig selv. De skulle administreres af 8-mands-udvalget således, at renterne af de 100.000 kr. for Hejls Efterskole 8 ( minus de opståede udgifter) årligt skulle tilgå arbejdet med en skole i Nordborg. Skulle det i tidens løb vise sig nødvendigt at bygge en skole i Kruså eller et andet sted, var kapitalen stadig til rådighed.

Efter at bestyrelsesmedlemmerne have diskuteret i længere tid, indstillede man følgende til likvidationsudvalget:

Man går ind for grosserer Johan Hansens tilbud vedrørende indretning af Nordborg Slot til efterskole i samarbejde med Hejls-udvalget, dog således, at de midler, dette udvalg råder over, ikke indgår i skolens kapital, men stadig forvaltes af Hejls-udvalget. Af renterne af de ca. 100.000 kr tilskydes årligt 4.000 kr. til hjælp fortrinsvis for trængende elever sydfra, så længe samarbejdet varer. Under samarbejdet indtræder efter nærmere aftale medlemmer af Hejls-udvalget i bestyrelsen for skolen. Viser der sig trang til at oprette en skole ved Kruså, kan Hejls-udvalget anvende sine midler dertil, og så ophører samtidig Hejls-udvalgets medlemmer at være medlemmer af bestyrelsen for Nordborg Slots Efterskole.

Samme dag kl. 13 var der indkaldt til møde samme sted i likvidationsudvalget. Efter en længere drøftelse i dette forum vedtoges følgende: I overensstemmelse med grosserer Johan Hansens tilbud oprettes en efterskole på Nordborg Slot som en selvejende institution, i hvis bestyrelse grosserer J. Hansen har forbeholdt sig flertal - - syv medlemmer – medens likvidationsudvalget vælger fire medlemmer: Willemoës, Simon Hansen, Hans Have og melleejer Petersen. Denne bestyrelse supplerer sig selv. Bestyrelsen vælger i eller udenfor denne et særligt skoleudvalg. Hejls Efterskoles Fond på 100.000 kr opretholdes som en selvstændig fond med egen bestyrelse på otte medlemmer. Fonden knyttes til Nordborg–skolen på den måde, at der af renterne af de 100.000 kr. årligt anvendse 4.000 k. til elever fortrinsvis fra egne syd for grænsen. Hvis der senere viser sig praktisk trang til oprettelse af en skole umiddelbart ved grænsen, kan fondens bestyrelse anvende fondens midler hertil, men i så fald opløses forbindelsen med Nordborg helt.

Man blev herefter enige om følgende:

 

De nuværende otte medlemmer i bestyrelsen for Hejls Efterskoles Fond vedbliver at fungere. – Det bestemmes, at der som hidtil i bestyrelsen som fødre medlemmer skal være ét medlem (formanden) for Sønderjysk Skoleforening, ét for dansk skoleforening for Flensborg og omegn, og et for den Slesvigske Forening. I øvrigt skulle foreningen supplere sig selv, når der fandt afgang sted. – De legater der ejedes af de tidligere Sønderjyske foreninger og den tilstedeværende kassebeholdning over går til Hejlsfondens bestyrelse. Likvidationsudvalget overdrager alle rettigheder og forpligtelser til den nuværende bestyrelse for Hejlsfonden og er dermed ophørt at eksistere.

Mødet blev hævet kl. 16.35. Dagen sluttede med en middag for samtlige mødedeltagere (15 i alt) på Paladshotellet. – Den kom til at koste 511,75 kr, og følgende blev serveret:

Smørgaas, Øl og Snaps – Suppe jardiniere, Madeira – Østers, Hochheimer – Sprængt Bederyg, Bourgogne – Fasan, Macon Leoville – Is, Amontillado – Mocca, Cognac – Likører og Havanna Cigarer. – En jubel-Middag for oprettelsen af Nordborg Slots Efterskole, og et ’

gravøl for likvidationsudvalget og de Samvirkende Sønderjyske Foreninger. – Hejlsfonden har så siden fulgt Nordborg Slots Efterskole gennem 75 år. Gennem sine 4 medlemmer i skolens bestyrelse har den været med til at præge skolens virke.

I 1978 ændredes fundatsen så fondens bestyrelse fik 7 medlemmer: To medlemmer fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig, tre medlemmer fra Sønderjysk Skoleforening og et medlem fra Grænseforeningen.

 

Medlemmer af Hejlsfondens Bestyrelse gennem 75 år

 

 

Kilder:

Simon Hansen: Hejls Efterskole. N. P. Thysens Bogtrykkeri. Helsingør 1921

Jørgen Ravn: Mit liv og mit virke. Sønderjyske Årbøger 1971

Skanderup Efterskoles Aarsskrift. Udgivet af Elevforeningen 1927

Jensen, Marinus lærer: Reg. nr.: 7025 (621-01 Kolding Stadsarkiv)

Lorentz Birkedal: Lokalhistorisk Arkiv for Hejls – Hejlsminde, A 188

Politikkens Danmarks Historie Bd. 12. Politikkens Forlag 1965.

Jørgen Ravn: Reg. nr. RAO630 ( LAÅ Landsarkivet for Sønderjylland)

Knud Nissen Krag: Minder og optegnelser 1908 side 18 - 19. Upubliceret. Lokalhistorisk Arkiv for Hejls – Hejlsminde Reg. nr.: A 27.

”Hejls efterskoles Mindefond” (LAÅ Landsarkivet for Sønderjylland) Reg. nr.: SBAC429

 

 



[1] Politikkens Danmarks Historie bind 12 side 254 – 259. Politikkens Forlag 1965.

[2] Simon Hansen: Hejls Efterskole side 3. N. P. Thysens Bogtrykkeri. Helsingør 1921.

[3] Samme: Side 3

[4] Knud Nissen Krag: Minder og optegnelser 1908 side 18 - 19. Upubliceret. Lokalhistorisk Arkiv for Hejls – Hejlsminde A: 27

[5] Simon Hansen: Hejls Efterskole side 4-5. N. P. Thysens Bogtrykkeri. Helsingør 1921.

[6] Samme: side 5 – 6.

[7] Simon Hansen: Hejls Efterskole side 10. N. P. Thysens Bogtrykkeri. Helsingør 1921.

[8] Meddelt af datteren Anne Marie Raun, Hejls.

[9] Jørgen Friis: Optegnelser. Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls – Hejlsminde. Reg. nr.: A 95/4.

[10] Simon Hansen: Hejls Efterskole. side 6-7. N. P. Thysens Bogtrykkeri. Helsingør 1921.

[12] Knud Nissen Krag: Minder og optegnelser 1908 side 18 - 19. Upubliceret. Lokalhistorisk Arkiv for Hejls – Hejlsminde Reg. nr.: A 27.

[13] Lorenz Birkedal: Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls – Hejlsminde: Reg nr.: A 188/3

[14] Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls – Hejlsminde Reg. nr.: 188/5

[15] Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls – Hejlsminde Reg. nr.: 188/5

[16] Simon Hansen: Hejls Efterskole side 8. N. P. Thysens Bogtrykkeri. Helsingør 1921.

[17] Simon Hansen: Hejls Efterskole side 12. N. P. Thysens Bogtrykkeri. Helsingør 1921.

[18] Jørgen Ravn: Mit liv og mit virke. Sønderjyske Årbøger 1971, side 228.

[19] Simon Hansen: Hejls Efterskole side 9 – 12.. N. P. Thysens Bogtrykkeri. Helsingør 1921.

[20] Jørgen Ravn: Mit liv og mit virke. Sønderjyske Årbøger 1971,side 229.

[21] Jørgen Ravn: Reg. nr. RAO630 ( LAÅ Landsarkivet for Sønderjylland)

[22] Jørgen Ravn: Mit liv og mit virke. Sønderjyske Årbøger 1971, side 219.

[23] Jensen, Marinus lærer: Reg. nr.: 7025 (621-01 Kolding Stadsarkiv)

[24] Skanderup Efterskoles Aarsskrift side 24. Udgivet af Elevforeningen 1927.

[25] Simon Hansen: Hejls Efterskole side 13 – 16.. N. P. Thysens Bogtrykkeri. Helsingør 1921.

[26] Jørgen Ravn: Mit liv og mit virke. Sønderjyske Årbøger 1971, side 230.

[27] Ernst Meyer: ”Fra Hejls til Nordborg.” Nordborg Slots Efterskole 1922 – 1997. Augustenborg 1997.


Foregående side: Historier
Næste side: Vejstrup-Hejls Andelsmejeri 1888-1971