Hejls Brugsforening 1906-2006

Hejls Brugsforening 1906 - 2006
af Inge Mortensen og Gunnar M. Krag

Brugsforeningstanken opstod i England i midten af 1800-tallet og bredte sig hurtigt til Skandinavien og dermed til Danmark. Den første Brugsforening blev startet i 1866 i Thisted med det formål at skaffe billige livsfornødenheder til menigmand gennem fælles indkøb af varer. Grundtanken i Brugsforeningen var, at foreningen var for alle, at den havde en demokratisk styreform med en stemme pr medlem, Andelshaverne hæftede for foreningen og overskuddet skulle fordeles efter hver enkelts indkøb af varer. – I Danmark tog især de grundtvigske venstrebønder og husmænd brugsforeningstanken til sig i deres kamp mod partiet højre og dets støtter blandt byernes borgerskab, heriblandt købmændene.

Det samme gjorde sig gældende Hejls. Her var kampen mellem højre og venstre også hed. De Grundtvigske venstrefolk startede Andelsmejeriet, de samledes i Forsamlingshuset, og sendte deres børn i Friskolen, mens højrefolkene sendte deres børn i kommuneskolen, samledes i Kroen og hand-lede i kromandens købmandshandel. Her var venstrefolkene også nødt til at handle, hvis ikke de skulle køre helt til Kær Mølle eller til Tørreriet i Hejlsminde, hvor der var to butikker ledet af ven-strefolk. Det passede dem ikke. – Så i 1906 besluttede en del af venstrefolkene i Hejls, at de ville starte en Brugsforening efter de principper, jeg før omtalte.
En af igangsætterne var Jeppe Lauridsen, der ejede Tørreriet i Hejlsminde, hvor han også havde en købmandshandel. Han var en mand, der gerne satte egne interesser til side for at gøre noget for fæl-lesskabet, så derfor tilbød han at lukke sin købmandshandel i Hejlsminde for at skaffe en bedre kundekreds for en evt. ny Brugsforening i Hejls.
Den 31 marts 1906 mødtes en kreds af interesserede borgere for at tage initiativ til foreningen, man besluttede at indkalde til en stiftende generalforsamling den 7. april med følgende dagsorden:
Udkast til vedtægter
Indmeldelse af medlemmer
Valg af bestyrelse.

Ved generalforsamlingen tegnede der sig 60 andelshavere med hver et indskud. Den første bestyrel-se bestod af
Jørgen Krag, "Trappendal", formand
Christians Flensburg, "Bygebjerg"
Frands Thomsen, Andsieg
Niels Madsen
Nis Laursen, Rautsvejen
Peter Skov, Hejls Overby
Jacob Krag, "Elisabethsminde"

Jeppe Lauridsen som jo var en af hovedmændene købte parcel, matr. nr. 37a. beliggende ved Hejls Landevej, nuværende nr. 27, af karetmager Nørgaard. Den solgte han videre til Brugsforeningen for 900 kr. på betingelse af, at man overtog og købte inventar og varelager fra den af ham nu nedlagte forretning i Hejlsminde. Her byggede man så den nye brugs. Som første brugsuddeler valgte man Søren Enemark, der indtil da havde bestyret Jeppe Lauridsens købmandsforretning i Hejlsminde. Søren Enemark måtte underskrive en kontrakt med Brugsforeningens bestyrelse om forretningsbe-tingelser og lønningsforhold. Se side ( ). Af den fremgår, at man regnede med at handle med kolo-nialvarer, isenkram og manufakturvarer samt grovvarer som markfrø, kunstgødning og foderstoffer til landmændene.

Derefter gik man ret hurtigt i gang med byggeriet. Man indhentede tilbud hos lokale håndværkere og stiftede byggelån i Sdr. Bjert Sparekasse,
På side ( ) er en opstilling over udgifterne til opførelsen af brugsen med håndværkerne anført. Man tog et lån på 6000 kr. på bygningen i Sønder Bjert Sparekasse, foreningen kautionerede for en sum af 9000 kr., og den nyudnævnte uddeler Søren Enemark deponerede 3000 kr. Det samlede beløb, man havde at starte for var 18.000 kr.
Mureren og tømreren var udenbys, murer Schultz, og tømrer Egsgård, snedkeren var Jens Jensen fra Hejls Kirkevej, maleren maler Hansen fra Vargaaardevej, og blikkenslageren hed Petersen. Hele byggeriet med indkøb af grund beløb sig til 11. 500 kr.

Den 1. september 1906 kunne den nye Brugsforening tages i brug. Søren Enemark sad kun som be-styrer i 4 år og blev i 1910 afløst af Anders Kvorning. Han og hans kone Karen blev til gengæld re-sten af deres liv. Uddelerne i alle årene var
Søren Enemark 1906 – 1910
Anders Kvorning 1910 – 1942
Axel Bonde 1942 – 1957
Jens Theilgaard 1957 – 1993
Frank Laursen 1993 -

Det er bemærkelsesværdigt at Brugsforeningen i de 100 forløbne år kun har haft 5 uddelere, hvoraf de to sidste tilsammen alene har fungeret i 50 år. Det fortæller noget om den kontinuitet, der har præget virksomhedens historie.

Fra Brugsens første begyndelse var der udkørsel af varer. Det foregik om onsdagen. De første år fo-regik det med hestevogn. Således havde uddeler Kvorning selv to heste og en vogn. Senere overtog husmændene Franz Bech og Christian Møller Lange hvervet, og endelig gik man ved krigens slut-ning over til udkørsel med automobil ved vognmand Rasmus Hansen, Hejls Overby. På vareturene opkøbtes der også æg, og der blev udbragt hønsefoder. Endelig engang i 1970´erne fik Brugsen sin egen varebil.

Under de vanskelige forhold under Anden Verdenskrig tog gårdejer Niels Flensburg, gdr. Hakon Ottosen og mølleejer Hans Dall initiativet til at oprette I/S Hejls Vejerbod. Man lejede et lille stykke jord overfor Brugsforeningen af gdr. Peter Christiansen for 25 år, hvor den lille bygning og vægen blev placeret. Årsagen var bl. a. krigstidens tørvegravning i Flensburgs mose ved "Bygebjerg".

På vejer boden blev vejet tørv, halm, korn og roer. Et læs kostede 8-9 kr., et læs halm 6 kr. Aller Mølle var storkunde med udgifter på ca. 1000 kr. årligt. Brugsuddeleren var autoriseret vejer og må-ler. Boden blev nedlagt i 1968.

I begyndelsen af 1960´erne var næsten intet blevet forandret i den gamle Brugs og tanker om forny-else trængte sig på. Nye butiksformer var ved at opstå, og selvbetjeningsbutikker var tidens løsen. Man optog nye vareområder, og det krævede mere plads både i butikken og til lager. Brugsen lå desuden dårligt med vanskelige tilkørselsforhold og kunne ikke ekspandere, hvor den lå.

Her var det godt, at der var folk i bestyrelsen med fremsyn, som turde tage de store beslutninger om at flytte og bygge en ny og større butik et andet sted i Hejls. De var især Knud Hansen, Hejlsgård, som sad i bestyrelsen i 1962 som havde modet til at tvinge beslutningen igennem. Den øvrige bestyrelse dengang var : Henry Christiansen, Jes Straarup, Margrethe Kongsted og Ingrid Ottosen. Det vakte også noget furore, at man købte frugtavler Sebros gård med frugtplantage på hjørnet af Hejls Landevej nr. 34 og rev bygningerne ned og byggede en ny butik lige overfor købmand Andersens butik i Kro-en. Man henvendte sig til FBB´s arkitektkontor, hvor arkitekt Norrild udfærdigede en tegning til den nye butik. Som murermester valgtes Peter Hansen, for tømrerarbejdet stod Marinus Stagelund Nielsen, fors sanitet og VVS smedemester Karl Christiansen, alle fra Hejls. El. installationen gik til Anton Christensen, Sjølund, og malerarbejdet udførtes af maler Peter Damkjær. Omkostningerne ved den nye Brugs beløb sig til 215. 600 kr. inklusive etablering af butik og køb af frugtplantage, og den blev taget i brug i 1963. Nu havde byens to dagligvare-butikker begge fået en central placering.
De første år drev Brugsen også frugtplantagen med hjælp fra den tidligere ejer, frugtavler Sebro. Senere afløstes han af Thorvald Kaas. Snart afhændende man plantagen til Hans Dall, der samtidig købte den gamle Brugs med tilliggende jord og bygninger.

 I 1967 indførtes kontantbetaling. Det var svært at kapere for en del af Brugsen gamle medlemmer. I 1970 foretoges en udvidelse af brugsforeningsbygningen så butik og lagerplads blev større. Et hjør-nelokale i øst blev tilbud postvæsener, som holdt til her indtil. Ønsket om en slagterafdeling var fra begyndelsen blevet skrinlagt, men da der i 1976 skulle foretages en større ombygning, som tilføjede personalerum, kontor med mere fik man også en moderne slagterafdeling. Man ansatte slagter Peter Nielsen som slagtermester, afdelingen fungerede i 17 år til 1992, hvorefter den ophørte med opskæ-ring af kød og kødprodukter, da der på dette tidspunkt var kommet nye forsyningsmuligheder for kødvarer.

En vigtig beslutning blev taget i 1981, nemlig om brugsen skulle sælges til FBB eller forblive selv-stændig. Igen var der beslutsomme folk der sikrede, at Brugsen forblev på medlemmernes hænder.

 

I alle årene har Hejls Brugsforening fungeret som en selvstændig Brugs i kraft af dygtige uddelere og med god støtte fra den lokalvalgte bestyrelse. Den demokratiske opbygning af foreningen består og formålet - at gavne forbrugerne – holdes stadig i hævd, idet dividenden, som var afskaffet i nogle år, indførtes igen fra 1997. I årene efter 2000 blev parkeringspladsen foran bygningen renoveret og belagt med Sf-sten, og der blev bygget ud mod nord med mere plads til lager og med et nyt indgangsparti. I 2004 blev butikken indvendig renoveret og varerne fik en ny opsætning. I den forbindelse blev postekspeditionen flyttet ud i lagerlokalet.
Brugsen er med tiden blevet "hjørnestenen" i det lille samfund i Hejls. Her mødes alle og udveksler nyt og køber ind. Her kan man sende sin post og hente pakker og medicin. Der er indrettet et lille netcafe-hjørne til turisterne, så de også i ferien kan komme på nettet. Fra august 2006 er der blevet etableret benzintank med salg af benzin til kunderne. Brugsen har i tidens løb overtaget byens små selvstændige specialforretninger og fungerer nu som en moderne dagligvarebutik tilsluttet kæden "Dagli´brugsen og siden 2001 en del af COOP Danmark, der ejes af FDB, som har indgået aftaler med de selvstændige brugsforeninger. Brugsen kan således fejre sit 100 års jubilæum i bevidstheden om, at den er en dygtigt ledet, konkurrencedygtig og moderne dagligvare butik

 


Foregående side: Kjær Mølle
Næste side: Hejlsminde Cikorietørreri