Gamle marknavne fra Hejls Sogn

Gamle marknavne i Hejls sogn.
Ved Inge Mortensen.

Ordet "sogn" kommer af " at søge" . Fra tidlig middelalder har det betydet den kreds af personer, det lille samfund, der søgte til samme kirke og betegnede altså området, hvor de var bosat. Hejls kirke menes at være bygget i 1200-tallet, men sognets navn og oldtidsminderne tyder på, at sognet har eksisteret længe før den tid. –Fra arkæologiske fund og gravninger ved man, at der har boet mennesker i Hejls i stenalderen, bronze- og jernalder. Der menes at have været 46 gravhøje, to langdysser og en jættestue i sognet. Med agerdyrkning og vikingetid kom der store gårde, i middelalderen adelsgodser med fæstegårde, som havde fællesdrift, og denne driftsform varede helt til landboreformerne og nye driftsmetoder tog fart i 1700-tallet.

I vikingetiden og tidlig middelalder var de en meget stor befolknings tilvækst med de mange nye udflyttergårde og landsbyer – torp-byer. Denne tilvækst stagnerede i slutningen af 1200-tallet og Danmarks befolkning var da estimeret til ca. 1 million mennesker og ca. 160.000 gårdbrug. .- Siden den tid er der faktisk ikke opstået nye landsbybebyggelser af betydning. Befolkningstallet dalede efter år 1300 p.g.a. tidernes ugunst, krig, pest, "en sorte død" og megen jord lå atter brak Men fra middelalderen til 1700-tallet lå jorden i fællesdrift, og man havde navne for disse jordstykker.
Interessen for stednavnene og deres betydning er lige så gammel som historieskrivningen i vort land. Stednavnene - herunder marknavnene – er gode kilder til landets bebyggelseshistorie, og kan man bestemme et navns alder, ved man noget om stedets bebyggelseshistorie. Kilder til navnenes historie finder vi bl. a. i gamle retsdokumenter, jordebøger, kirkebøger og på gamle kort. Mange gamle navne er bevaret og nye er kommet til, for som alt andet sprogstof forandres de med tiden, og derfor et det vigtigt at vide, hvordan de blev skrevet i gammel tid. – I de sidste 50 år er der sket store forandringer med landbrugsjorderne. Tidligere tiders små marker er afløst af store vidtstrakte agre – hegn er fjernet og en effektiv dræning har fjernet vandlidende enge og moser, så de kan være vanskelige at genkende.
Med udgangspunkt i det gamle udskiftningskort fra 1787 for Hejls sogn skal jeg fortælle lidt om de gamle marknavne. – Hvordan opstår et navn? – Ja, det opstår af nødvendighed. Hvor der bor mennesker og der tales et sprog, har man behov for at benævne ting, steder og personer med navne. Når landmænd snakker sammen om deres jorde,r er det klart, at disse må have et navn .- Stednav-nene har helt fra begyndelsen været naturnavne , ofte sammensatte navne - opkaldt efter landskabsformer som - sø, dal, bakke, mose, skov, eng osv. - evt. med et forled af plante- dyre, eller personnavne eller navne på høje og helligsteder. Navnene kan også være benævnt efter verdenshjørnerne, begivenheder eller være humoristiske. – At forklare sted og marknavne kræver store sprogkundskaber, så man må ty til sprogforskernes udgivne værker. Mange navne kan man dog ikke give en sikker tydning af.
Navnet Hejls er nævnt i Vrldemar den II´s jordebog fra 1231 som " Hæghærls", og det tydes som "hejrehals", måske efter sognets form med tilspidsning mod "mindeudløbet", af form som en hejrehals, sikkert en velkendt fugl også dengang. Hals betyder også "udløb", f.eks. Hals ved Limfjorden. Hejlsminde er egentlig dobbeltkonfekt idet "minde" jo også betyder "mund" eller udløb. På tysk "Travemünde"
På kortet kaldes Mindet også "Den hellige sø", og dette kan måske forklares ved at gå op og følge mejeribækkens løb. Vand er og var jo en betingelse for liv, og Hejls har været et særdeles velforsynet område i så henseende med masser af godt drikkevand fra naturlige kilder. Mod nordvest, hvor mejeribækken danner grænse mellem Hejls og Vejstrup sogne, løber den snoet igennem en dyb kløft ( nu Mejeriskoven), som er meget sumpet og vandrig. Denne kløft kaldes "Helgenhule " Helligen-hohle", og der har måske været en hellig kilde i kløften, som har givet navn til denne og flere af markerne deromkring. Dette "hellige" vand strømmede så ned over og ud i "Mindet" og gav måske anledning til navnet. En tysk fejltolkning af navnet Hejls – Hejls-See er også en mulighed.
Når vi følger Mejeribækken ned gennem Hellighule-kløften, når vi til Kær Møllevejsvinget ved Bakkevej. Herefter er bækken nu rørlagt mod sydøst over marken "Bønhave", idet den krydsede Kær Møllevejen med et lille vadested mod Vejstrup. "Boen" tolkes som "bund", "bønd 1715 – bunden, enden af en vig, bruges om engnavne. Her lå Bønd Vadested, et gammelt vadested over bækken på Bakkevej. Bækken løber videre gennem "Maehave" syd for "Maebjerg", hvorBallegård ligger, og danner tørvemose ud til Kær Mølle å. Inden svinget mod mosen har vi møllekobbel og Ny "Hesselholdt". Den nordlige del af mosen kaldes "Sortmosen" og er delt mellem mange lodsejere. Mod syd tørvemosen tilhørende Stavnsbjerggårdene.. Ved udløbet en større eng "Helletkroghave" tilhørende Hejlsgård. "Hellet" tolkes som indhegning for løsgående dyr nær gården. Det passer ikke helt her. En lille parcel nord for sortmosen hedder "Taukær" Altså kæret, hvor der gror tagrør.
På det topografiske kort ses det tydeligt, at Hejls ligger på kanten af et moseområde med mange enge og lave strækninger omkring bække og moser., hvilket også har præget marknavnene, der er mange navne med " sieg, mae, made og kær", der alle betyder lavtliggende områder. Omkring moserne var der højere liggende småstykker som kom til at hedde noget med "holm".

Marker lang Hejls bæk.
Bækken har to nordlige grene- en fra det vandrige område ved "Helligenhule" – Terkelsmae have krydsende Hejls Landevej langs "Langgræs" og "Langgræshave". "Træway-have tyder på et lille vadested ved vandløbet.. "Kroeagre ligger ved vestsiden ved svinget ud for Klostergården. Her modtager bækken tilløb fra "Tuehave af bækken fra nord. Denne kommer oppe fra kløften under "Skægløkke" og "Eskekier", forbi "Stakket Græsholt og Græselkier". Nu fortsætter bækken ned omkring " Bæklunden" mellem hustofterne, svinger ud langs vejen og gårdene i Hejls by. Ved Holmen (Hejls kro) møder den så en forhindring, løber udenom mod øst og ud og danner Hejls mose sammen med et eller flere tilløb fra nordøst. Den største af disse kommer fra et lavt område neden for "Nedre Brænnet Skovhave", passerer Kellum, eller "Kallum"= koholm", Greisløkke, "Dunkier", "Winnekier", "Posholt og krydser Vargaardvejen ved "Elltoft". Alle disse navne tyder på, at der har været lavtliggende steder. Man kan tænke sig, at det har været småt med dræningen i gammel tid, og at engene har drevet af vand og sjap langt hen på foråret. Mosen som er dannet her kaldes "Tykmosen" og er opdelt i smalle parceller – tilhørende hver af gårdene – med undtagelse af gårdene "Bygebjerg" og Stavnsbjerg", der som vi har set, var selvforsynende med mosestrækninger.
Hejls mose ligger som en lavning mellem "Vargaardevej" i nord, "Routsvej mod øst , Kirkestien med "Erdbbjerg" mod syd og Holmen mod vest. I den laveste del af "Tykmosen" har der været tørvegravning – "Tyk" står måske for en tæt bevoksning. Rundt om ligger så engmarkerne: "Elltoft!", "Routheissel", "Halemae", "Smørhøj", "Grisholm" og "Degnehave". Om "Degnehaven" kan siges, at jord blev givet til degnen, så han kunne holde 1 ko og 6-8 får samt to heste, så han dog kunne køre standsmæssigt (Dette fra en gammel beretning fra skolereformtiden omkring 1814). Mod øst har vi "Småholm", "Holzberg" og "Bolbro" = træbro, delt i mange parceller. Mod syd "Lildam" og "Erdbjerg" og endelig ved udløbet "Holm" og "Østerholm".
Hvor bækken krydser Hejls Landevej lå marken "Slodthave", her kom engang en ny bro "Nybro", som gav navn til marken "Nybrotoft"syd for forsamlinghuset. –"Slodthave" har givet anledning til mange forskellige tolkninger. Har der ligget et slot? En adelsgård? – man ved det ikke, men udgravninger i nærheden peger på et større bygningsværk. Men " Slodt" tyder forskerne forskelligt, "Slodt, slaat, slæt, høslæt". Det kan have udviklet sig fra omhugning af skov- en rydning som i Anslet og Fovslet. "Slæt" er også et høstudtryk, nederste del af neget. Der er mange muligheder.
Bækken er nu nedenfor kirken blevet til "Mølledam" og bliver til "Møllemosen", før den løber ud i Mindet. Undervejs passerer den Bygebjerggårdene med deres gårdtofter og "Hørgård" og "Südertoften", "søndertoften.. På vestsiden af bækken har vi Stavnbjergs jorder: "Hellehøj", "Swengholm" og "Minnemark", som er den lille bakke ved udløbet. På den modsatte side har vi "Wossehaven". "Vase" betyder "Vade, det vil sige vej over våd strækning. Stavnsbjerg betyder "Fremspringende højde", gården ligger jo ved foden af et fremspringende bakkeparti.

På markfordelingskortet over Hejls sogn ser man, at Hejls-gårdenes marker især fandtes langs Hejls Landevej og Kær Møllevej op til skellet til Vejstrup sogn.. Midtbyen var lidt indeklemt. Dens gårdes marker strakte sig mod nordvest til Vejstrup skel og langs nord siden af Vargaardevej ud til skellet til Vargaarde. Overby eller Nordbølling havde rigeligt med højtliggende jord fra skellet mod Grønninghoved mod vest til skovene mod nordøst ude ved Lille Bælt. – Alle gårde havde skovparceller mod øst med undtagelse af Stavnsbjerg og Bygebjerg. Bygårdene havde også skovkobbeler ved Kær Mølle.

Vi vil nu se på markerne mellem Kær Møllevej og Hejls Landevej fra Klostergården til Vejstrup skel. Her har vi "Klostergård". Oprindelsen til navnet er ukendt. "Rytterhave" – måske til græsning for rytteriets heste – indkvartering af rytteri var en byrde, som i mange år var pålagt bønderne. Helligløkke har vi omtalt og "Terkelsmae". Længst op mod skellet til Vejstrup har vi "Boroyhave", navnet kommer sandsynligvis at ordet bod i betydningen "Skur, hytte" (Klostergårdens skov ved mejeriet). Længere nede mod Kær Mølle op mod Vejstrup Skel ligger "Hoggerhave", af navnet Hugger "Tømrer" eller "Brændehugger". Navnet Hugger er jo også et udbredt slægtsnavn her på egnen og fra 1700-tallet og frem til omkring 1975 har der boet medlemmer af slægten i Hejls.. På sydsiden af Kær Møllevej har vi "Kattsieg", " Klostergård", Maebjerg (hvor Ballegård ligger), "Helligenløkke og "Bønhave". På nordsiden af Hejls Landevej fra Bagvejen og op til Vejstrup skel har vi "Kroeagre", "Langgræsholdt", " Solberris" (måske af seljepil) og "præstegårdens Nyhave" i byen lå alle 10 gårde (gårdene nr. 16 – 24 + præstegården) langs Hejls Landevej med deres hustofter.

Går vi fra Hejls by mod nord ad "Overbyvej" har man først mod vest Midtbygårdenes hustofter (gårdene nr. 15 -10) På østsiden af Overbyvej,nord for Vargaardevej har vi markerne " Husethave", det kommer af ordet "hus" og gammel dansk with "skov", så kommer "Posholt" eller "Porsholt" af planten pors "Myrica Gale"og "Kløverholm". Længere oppe kommer vi til overbygårdene ( nr. 9-1), som alle ligger vest for vejen. En del af tofterne ligger på "Splinholt", der egentlig betyder spånholt, altså træspån. På østsiden af Ovebyvej har vi " Kløverholm", "Højmiddag" ( hvor Midthøjgård ligger), "Katsieghave" , der kommer af den lille græsart "katteskæg"og "Tofteagre". Gårdtofterne lå mellem Overbyvej og Bagvejen og dens fortsættelse op til Højvejen med stikveje ind til fra øst og vest. Mellem Midtby og Overby har vi marken "Svends mae". Her har før 1658 ligget en gård "Svennesgård", som hørte under gården "Bæklund". Ejeren af denne gård hed i 1564 Nis Svendsen. Den blev brændt af under svenskekrigene 1643 – 60 og blev ikke siden genopbygget. Jorden kom siden under Hejlsgård. Flere af gårdene i Overby er siden udflyttet, men i 1787 lå de på en lang linje fra "Kongstedgård" i syd til "Overgård" længst mod nord vest.
Bagvejen dannede en slags grænse for gårdtofterne og nord vest herfor mod Vejstrup skel havde alle gårdene agre. Nogle er nævnt under afsnittet om Hejls Bæk. Nordvest for præstegårdens Nyhave op mod Vejstrup skel har vi "Graahøjhave", der komer af tillægsordet grå efter bevoksningens farve. Præstegårdens "Jætofthave" eller "Indtoft" "Jæ " i betydningen inden for, nok i betydningen inden for sognet, da marken jo ligger ved skellet mod Vejstrup.. "Skægsløkke, "Longhave" af "lyng", "Skieldhøjhave". Af skel, dvs. skellet ind mod Vejstrup. "Lushøjhave".Et navn som mange gravhøje har landet over. "Marken Skieldhave"lig med markskel. "Grønhøj" til græsning. "Helle" eller "Kieldhave", "Katskesieg" af planten "katteskæg og "sieg, der betyder eng. "Busksieg" og Bramboe" af brombær ligger i trekanten mellem Højvejen og Boggesvej.
Mellem Højvejen, Boggesvej og Overbyvej ligger " Spolandshave", "Kohave", Havkier", "Boghave" af boghvede eller af bog lig med busk og "Jeppes Fenne". Både "Kohave og "Jeppes Fenne" ligger ud for gårdtofter, og begge navne tyder på, at der her har gået kreaturer .De nordligste marker nord for Boggesvej og Overbyvej er "Bogestoft", "Bostoft", der i et gammelt dokument fra 1523 kaldes "Byggestoft" . Navnet har givet navn til "Boggesvejs", som egentlig er en fejlskrivning. "Arrebjerg" af planten arve. Her ligger "Hulbeck Have", hvor bækken løber gennem en kløft eller "hule" før den løber videre ud i Grønninghoved Strand ved Salbykær ved " Hole gaf". Ved "Hulbæk" har ligget en ejendom siden 1500-tallet. ( Peter Skovs ejendom). Så kommer "Leiager" af ler? Derefter kommer "Seilsholt" og "Podehave" det betyder planteskole. Her skulle i 1700-tallet alle brudepar, der blev gift i Hejls, plante et par træer for at være med til at genplante skoven efter den voldsomme forhugning af skovene i 1600-tallet. "Simons Royhave", sikkert opkaldt efter ejeren Simon Eriksen på Damgård, som her har ryddet skov til agerjord i slutningen af 1700-tallet, "Stakketbjerg" og "Knop Skovhave" (æ Knoff) det betyder Knold.. Pouls Skovhave" opkaldt efter Ejeren Poul Hansen på Kongstedgård, som her har ryddet skov i slutningen af 1700-tallet. Endelig kommer vi ud mod vandet og op mod Grønninghoved til "Salpekær (Salbykær), som hørte under Vargaarde. Navnet kommer muligvis af saltbod, her i betydningen "saltbod hvor fisk nedsaltes"

Syd for den østlige del af Overbyvej fra Amtmandsvejen til Lerjskolen har vi "Vestre Skovhave, Østre Skovhave", med "Spiænkier" efter planten spræn, så Mikkels Elkier", "Stennet Overhave", "Ravnshule", Østre Skovkobbel eller "Ellkier", og så følger de mange parceller af Brænnet Skov langs med Lillebælt tilhørende alle Hejls-gårdene undtagen Stavnsbjerg, Bygebjerg og Andsieg.
Langs Esbjergsvejs nord side ligger Hejlsgårds " Katsieg" måske "Katskesieg", Kjeldsdam (kær), "Nedre Brennethave", et stort markstykke delt i 4 parceller. "Brænnet" tydes som planten bregne, men bregne var et fællesord for planter i al almindelighed, ligesom vi har fællesordet grøde for vandpanter. "Brenne" ekan også være jord der er gjort dyrkelig ved afbrænding, altså et meget gammelt ord. Videre mød øst har vi "Langsmalhave" – en lang smal mark, og "Vester Skovkobbel"
På sydsiden af Vargaardevej fra Hejls ud mod Vargaarde har vi – som allerede nævnt – "Holmen", "Elltoft", "Routheissel", "Halemay" og "Smørhøj" og "Degnehave".
Jordstykkerne mellem Esbjergvej og Vargaardevej blev gennemløbet af en gren af Hejls Bæk og var til dels lavtliggende. Her finder vi mod nord Kløverholm, Højmiddag, Kieldam, Dunkier (dunhammer eller kæruld) "Greisløkke" fra gæs eller mandsnavnet Greis. Kellum eller "Koholm". "Ravlykke" af rug, Ryeland. Øst for Esbjergve og syd for Hejls Skovvej har vi Klokkeløkke, og Skovhave. Angående "Klokkeløkke" kan fortælles, at Jordstykker blev skænket til kirken og fik navn efter gavens anvendelse og indtægterne blev anvendt til f. eks. alterlys – kaldet "blusjord" – brød og vins jord (forvansket til brændevinsjord) og klokkejord. Syd for denne har vi "Kællingkær" og ad Vargaardevej "Pikhave" på grund af bevoksning med Krageklo, og "Winnekier" hvor igennem bækken snor sig. –
Vest for for Routsvejen fra Østergård mod Trappendal har vi "Degnehave,", Holzbierg", der kommer af holt i betydningen træ. "Småholm ned ved mosen, Windal og Bolbro, der betyde træbro. Her har muligvis været en bro over mosen op til Hejls. Øst for vejen Routsvejen over mod Vargaarde skel har vi "Sønder Routh", en stor mark delt mellem 4 gårde. "Routh" er et svært ord at tyde. Det menes at være stedet til dyrkning af rug, på dialekt rog med en t-afledning som i Flovt og Løjt osv. Så kommer vi til "Windal"- af vind i betydningen skæv. og videre til "Birkedalsagrene", som strækker sig langt ind i Vargaardes områdes og videre ned til "Brødskovene". "Brødskov" er et svært ord. Det kommer af "brød eller "Bryde". Det er den jord der er under opbrydning for at kunne bruges til korndyrkning. Det er den sydøstligste, magreste jord ned mod Bæltet, hvor der måske tidligere har groet lyng. – Mellem brødkskovstykkerne har vi "Lønning" eller "Lodninghave", der kommer af jysk lådning i betydningen "vissent, højt græs på marken", "sted, hvor der gror lyng og græs imellem hverandre".

Sydligst i Hejlsminde syd for "Slusehullet" eller havnen har vi "Præstholm", engene ud mod "Mindet". Før 1706 var "Præstholm" en ø mellem to sluser ud mod bæltet og "Syndermanns bro" gik over "Præstholm" og forbandt Hejls med Meng. Går vi fra Hejlsminde ad Havnevej og Hejls Landevej op mod Hejls har vi først mellem havnen og Toldbakken en række engstrimler kaldet "Saltmai", alle gårdene i ´Hejls have tidligere et stykke "Saltmai". Derfor de mange smaller strimler på kortet. Navnet kan skyldes, at engen af og til blev oversvømmet, men det kan også betyde, at der har været boder til saltning af fisk. Det samme som gør sig gældende med Salbykær i den nordlige ende af sognet. – Ovenfor Toldbakken kommer vi til "Gammelhave" og "Andsieg have". Navnet kommer af fuglen and, altså engen med ænderne . Videre ad Hejls Landevej mod Bygebjerg hedder markerne på begge sider af vejen "seilshøj" eller "Lykkebjerg". "Seil" kommer af "Sighulf" et mandsnavn og høj. Det er navnet på den gravhøj, der lå på marken langs kirkestien fra Trappendal til Hejls,og under hvilken man fandt "Trappendalhuset".

Vargaarde:
Før udstykningen i 1791 dækkede Vargaardes jord et stort område af sognet og lå som krongods udenfor landsbyens fælles jord. Navnet Vargaarde tolkes forskelligt. Fra ældste tid er en "Vart-gård", en udkigspost mod fjenden, et værn. "Vart" betyder også "udmark", kommer af gammel dansk "Waræ", og gården ligger unægtelig som en udmark i forhold til resten af sognet. Breide-slægten ejede den til 1588, hvor den blev krongods med forpagtere. Kendt af disse er Christian Syndermann, Ridefoged i Tyrstrup Herred, boende Slotsgade 20 i Haderslev. Han gav navn til broen over slusen ved Hejlsminde: Syndermanns bro, og han har skænket malmstagerne på alteret i Hejls kirke fra 1678. Efter udstykningen i 1791 blev hovedparcellen solgt til slægten Simonsen-Lassen, som ejede den til 1940.
Markerne til Vargarde er mod nord " Øvre og Nedre Kallehuy" (Kalvehøj), "Midtnørrmark" nord for gården. Syd for gården har vi "Dam" og "Damager" og "Hørpult" omkring det gamle voldsted. Mod vest markerne "Igelund" ´, der betyder Egelund og "Synner Bierge", bakkerne ned mod Trappendal. Øst for gården skoven med det mærkelige navn "Katt er gall", "Kattergal – et humoristisk navn af ukendt oprindelse. Man har "Kattegat" og "Kattesund" – snævre passager, som kun kan passeres af en kat. Syd for skoven "Hovmay" Navnet kan skyldes, at der her tidligere blev ydet hoveri. Den sydlige del af jorden til Vargaarde blev i 1791 udstykket dels til en gård, nu delt i to mellem"Søndergård og Strandgården", og 10 parceller til husmænd fra Hejls. De blev til Trappendal bebyggelsen. Jordstykkerne her hed "Birkedal", Suinner Elkier", "Tidselkrog", "Schmidts Haue" og mod øst "Jollemay" eller Hjolder may" og en hør parcel kaldet "Hørrslet".
Navnet Trappendal kendes først fra 1800-tallets begyndelse og betyder sandsynligvis "kvægtrapper" eller kvægstier i skråningerne ned mod dalen, som man ser det i Stubbom, hvor åen krydser landevejen til Aller.


Foregående side: Klostergården 1944-45
Næste side: Præsteerindringer 1911-1925