Nyheder & Opslag

Nyhedsbrev 2017


Nyhedsbrev 2017 fra Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls-Hejlsminde med oplysninger om betaling af kontingent og med programmet for 2017-2018.

Nyhedsbrev 2017 fra Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls-Hejlsminde


 Kontingent og kontingentbetaling.


Kontingentet er på 100 kr. for en husstand og 75 kr. for enlige og kan indbetales på foreningens konto i Middelfart sparekasse på konto: 0759 3226819796. Husk at skrive kontingent og navn ved indbetalingen. Vi udsender ikke længere girokort, så medlemmerne må betale via netbank eller via deres bank. Medlemmer i Hejls som ikke bruger internet, vil få besøg af bestyrelses medlemmer, som vil komme og klare indbetalingen kontant.


Mailadresser

Sidste år fik vi mailadresserne på en del af vores medlemmer, men vi mangler endnu mange mailadresser.  Det gør alting nemmere og billigere, når vi kan udsende meddelelser og nyheder til Jer på mail, som f.eks. dette nyhedsbrev. Derfor vil vi bede Jer om at sende Jeres mailadresse og gerne tlf. nr. til adressen: trappendal@profibermail.dk. De medlemmer, der ikke har e-mail, får selvfølgelig nyhedsbrevet i deres fysiske postkasse.


Hjemmeside

Husk at I altid kan gå ind på arkivets hjemmeside www.hejls-arkiv.dk og se de seneste nyheder og programmet for indeværende sæson med datoer og emner for foredragene. Her kan man også se, hvem der sidder i bestyrelsen og beretningen fra sidste generalforsamling.

 

Årsskrift 2017

Årsskrift 2017 indeholder to emner. Den første artikel er en udvidelse og delvis nyskrivning af arkivets årsskrift fra 1999 om ”Kær Mølles historie”. Årsskriftet har været udsolgt i flere år, og nu hvor arkivet har bedre råd, vil vi gerne genudgive det gamle årsskrift i en flottere udgave med flere billeder og mere tekst. Desuden indeholder årsskriftet en historie om en” Slesvisk Enklave” i Seest sogn, som gennem mere end 300 år hørte til Hejls, selvom Seest lå i Kongeriget og Hejls i Hertugdømmet Slesvig. Vi håber medlemmerne vil tage godt imod årsskriftet. Det udsendes gratis til medlemmerne. Ikke-medlemmer kan købe årsskriftet på arkivet for 75 kr.

 

De gamle årsskrifter kan stadig købes.


Årsskrift 2016 indeholder artikler om Bygebjergs historie, møntfund på Bygebjerg og en artikel om maler og digter Jens Thygesen og erindringer fra 1950-erne og 1960-erne.Den kan købes for 50 kr.

 

Årsskrift 2015 omhandler slægten Schultz i Hejls gennem 300 år og en beretning om Jesper Schultz (1865-1943) og hans eventyrlige liv på tre kontinenter. Den kan købes for 50 kr.

 

Årsskrift 2014 hedder ”Engbo” ”Historien om en bygning” og omhandler Alderdomshjemmet og Plejehjemmet Engbos historie og historien om forsamlingshuset og lokalcentret Engbo. Den kan købes for 50 kr


Årsskriftet 2013 har Hejls kirkes historie som sit emne. Bogen er gennemillustreret med farvebillederÅrsskriftet samler hele den nu kendte viden om Hejls kirkes bygningshistorie og dens inventar i en bog, så man ikke skal til en række forskellige artikler og bøger for at læse om emnet. Undervejs fortælles historier om de forskellige præster og det præg, de har sat på kirken, og om deres forhold til menigheden gennem tiden. Bogen kan købes for 100 kr. i arkivet.

 Årsskrift 2011 og 2012 "Hejls Idrætsforening 1866-1969" og Hejls Idrætsforening 1969 - 2012" kan stadig købes for 50 kr. stk. eller begge bind for 70 kr. i arkivet.

 

Årsskrift 2010 "Bagværk fra mors og bedstemors tid" var udsolgt, men er trykt i et ny oplag og kan igen købers for 100 kr. i arkivet.

 

Arbejdet i arkivet

Herdis Schultz, Lis Damgaard, Amy Lewring, Kirsten Degn, Knud Erik Iversen og Gunnar Krag arbejder onsdag formiddag med registrering af indkommet materiale og med at lægge billeder ind i arkibas. Desuden overspilles lydbånd og der laves udstillinger og årsskrift. Hanne Petersen arbejder med registrering af avisudklip, og Anne Marie Hansen med konfirmandbilleder og skolebilleder. Knud Erik Dinesen arbejder med regnskab og medlemsliste. Derudover betjenes de besøgende i arkivet onsdag eftermiddag fra kl. 15.30-17.30. Så aktiviteten er generelt høj. Bestyrelsesmedlemmerne deltager også i de kurser som udbydes af SLA, Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver. Bl.a. er Hanne Petersen ved at tage de forskellige moduler i arkivlederuddannelsen.

 

Afleveringer til arkivet

I 2016 - 2017 er der indkommet 23 arkivalier til arkivet, et par af dem meget store. Så det tager tid at registrere.

 P

Programmet for 2017-2018

 Torsdag den 5 oktober Generalforsamling kl. 19.30 i Mødelokalet ved Hejls gl. Skole.

 Derefter foredrag ved Nancy Petersen, Haderslev: ”Da fanden var løs i Tyrstrup sogn. ”


Fællesmøde med pastoratsrådet den 16/11 2017:

Museumsinspektør René Rasmussen, Museet på Sønderborg slot med foredraget:

”Frontliv, faneflugt og fangelejr. Sønderjyder i den store krig 1914-918.”

 

Lørdag den 11. november 2017 kl. 10.00 – 17.00: Arkivernes dag.

Åben hus i arkivet og en udstilling om Hejls-erindringer.

.

Torsdag den. 1. februar 2018 kl. 19.30 i Mødelokalet ved Hejls gl. Skole  :

Lokalhistorisk billedaften: ”Hejls set fra luften 2” samt ”Gamle film fra Hejls. ”

 

Torsdag den 15.marts 2018 kl. 19.30 i mødelokalet ved Hejls gl. skole:

Foredrag om vikingetids guldfundene ved Fæsted ved museumsinspektør Lars Grundvad, Museet på Sønderskov.

 

 

 

 


Foregående side: Hejlsminde
Næste side: Foredrag